Leonora Christine var datter af Christian 4 og Kirsten Munk.
Hun blev gift med Corfitz Ulfeld i 1636 og rejste med ham til Nederlandene og Frankrig efter Brømsebrofreden i 1645. Her levede hun et år, mens hendes mand søgte at skabe forbindelser mellem Danmark og de to lande. Som datter af Kirsten Munk kom hun hurtigt i et modsætningsforhold til Sophie Amalie, som var gift med hendes halvbror, Frederik 3. Leonoa Christine stod efter sigende bag ødelæggelsen af Sophie Amalies krone og en port, hun skulle have redet igennem ved kroningen. I 1651 følte ægteparret jorden brænde under sig. Det skete efter, at den letlevende kvinde, Dina Vinhofer, udspredte rygter om, at parret ville forgive Frederik 3. Selvom hun senere ændrede forklaring til, at det var kongen, som ville forgive Corfitz, var forholdet til kongen og særligt Sophie Amalie betændt. Ægteparret forlod i 1651 deres hus i Løvstræde (Gråbrøde Plads) og rejste til Nederlandene og siden Sverige.
Hendes mand blev anklaget for at have hjulpet danskerne i forbindelse med Stormen på København, og i 1659 blev parret sat i husarrest Malmø. Corfitz Ulfeldt blev dødsdømt, men efter Karl Gustavs død, kunne de rejse til Danmark. Her blev de indsat som fanger på Hammershus, hvorfra de forgæves søgte at flygte. Efter et forlig med Frederik 3, tog parret ophold på Holckenhavn ved Nyborg. Mens Corfitz Ulfeldt fik lov til at tage på kurrejse, søgte Leonora Christine til England for at inddrive en gæld hos Karl 2, som var hendes fætter forskudt et led. Men kongen sendte hende tilbage til Danmark, hvor hun blev indsat som fange på Blåtårn på grund af hendes mands forræderi. Her sad hun fængslet i 22 år, 1663-1685, så længe hendes bitre modstander, Sophie Amalie levede. Under og efter fængselsopholdet skrev hun Jammers Minde, som er en beretning til hendes børn om fængselsopholdet.
Død og begravelse: Efter løsladelsen tog hun ophold i Birgittinerklostret i Maribo, hvor hun døde og blev begravet. I domkirken findes hendes gravsten, men ikke på den oprindelige plads.
Hendes grav indeholdt tre barnelig men ikke Leononora Christines. Man mener, at hendes sønner har fjernet liget og genbegravet det sammen med Corfitz Ulfeldt i Neuenburg.