Jelling

• Jellingmonumentets dele
• Skibssætningen
• Gravhøjene
• Runestenene
• Palisaden
• Kirken

Tolkning

• Begravelser i Jelling
• Gorm den Gamle
• Thyra Danebod
• Knud Dana-Ast

Jelling blev Danmarks magtcentrum under kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand, altså fra o. 935. Det varede dog kun til 980’erne, hvor Harald Blåtand flyttede magtcentret til Roskilde, som dermed afløste både Jelling og Lejre som landets magtcentrum. Monumenterne består af 5 dele (1) Skibssætningen, (2) de to gravhøje, (3) de to runesten, (4) Palisaden og (5) Kirken. Her ses en oversigt over monumenterne.

Skibssætningen

Skibssætningens dimensioner er 360 x 80 m. Den er bygget med centrum i nordhøjen. Den viser tilbage til andre store skibssætninger, f.eks. den i Vejerslev tilbage fra o. 550, Glavendrup fra første halvdel af 900-tallet og Bække fra samme periode.

Gravhøjene

Nordhøjen har den diameter på 65 meter og en højde på 8 meter. Den har fra gammel tid heddet Thyras Høj. På toppen af Nordhøjen lå der tidligere en dam, hvorfra byens borgere hentede vand. I 1820 var dammen udtørret så meget, at bønderne i Jelling udgravede den for at fritlægge dens kilder. Det førte til en arkæologisk undersøgelse 1820/21, hvor man gravede ned fra oven og fandt et gravkammer af egeplanker. Træet i gravkammeret er dendrokronologisk dateret til at være fældet i 958/959. Gravkammeret havde tidligere været udsat for et indbrud fra oven. Dette indbrud er foretaget ikke mange år efter højens færdiggørelse hvor man stort set tømte gravkammeret, hsom efterfølgende blev repareret. Efter indbruddet var skakten ned til gravkammeret blevet opfyldt igen og i dette opfyld fandt man bl.a. en træstøtte og to brudstykker af et vokslys beregnet til at sidde på enden af en træstang. Træstøtten er dendrokronologisk dateret til 964/65 og vokslyset er C-14 dateret til o. 970, men C-14 dateringen er meget mere usikker end en dendrokronoligisk datering, så vi må konkludere, at indbruddet er foretaget i 964/965. I selve gravkammeret fandt man ingen begravede og der var ikke ret meget gravgods tilbage. Men man fandt dog et sølvbæger, nogle beslag af forgyldt kobber beregnet til seletøj, nogle fragmenter af bemalet egetræ, formentlig stammende fra møbler eller paneler og resterne af dun/fjer. Gravgodset tyder på, at den begravede var kristen. I 1861 blev der på foranledning af Frederik 7 gravet en tunnel i nordhøjen ind til gravkammeret. Denne blev dog senere sløjfet p.g.a. sammenstyrtninger.

Betegnelsen Thyras høj er dokumenteret på to runesten ved hhv. Bække Kirke og Horne Kirke. Begge steder får vi at vide, at Tue, søn af Ravn, har bygget Thyras høj.

Sydhøjen har en diameter på 77 m og en højde på 11 m. Den er bygget af flere omgange startende o. 970 og først færdigbygget i 990’erne under Svend Tveskæg. Den er opført senere end skibssætningen, hvilket kan ses af, at den er bygget ind over nogle af skibssætningens sten. I 1861 gravede man en tunnel ind i sydhøjen for at finde et gravkammer tilsvarende det i nordhøjen. Udgravningen var foranlediget af Frederik 7, men arbejdet var resultatløst, da højen viste sig at være tom, hvilket blev bekræftet af en ny udgravning i 1941/42.

Ovenstående billeder er fra Nationalmuseet

Runestenene

Den ældste runesten tjente i 1500 tallet som bænk ved kirken. Man kender ikke dens originale placering, men den har formentlig fungeret som stævnsten på skibssætningen. Indskriften er forfattet af Gorm den Gamle, og på stenen skrives ordet Danmark for første gang. Han bruger også udtrykket “Danmarks bod”, hvilket er tolket på forskellig måde. Det kan betyde Danmarks værn, og denne tolkning knytter sig til fortællingen om at Thyra opfører Dannevirke. Det kan også betyde Danmarks pryd eller måske den som byder over Danmark. Den fulde tekst er: “Gorm konge gjorde disse kumler efter Thyra sin kone. Danmarks bod”.

Den yngste runesten er opsat af Harald Blåtand. Den står på sin originale placering midtvejs mellem de to høje. Stenen har tre sider, alle med tekst. På to af siderne er der desuden en billedudsmykning. Det er dels en udsmykning, som forestiller en slange og et gribedyr og dels en udsmykning som forestiller Kristus. Kristusfiguren er den ældste i Norden. Udsmykningen er udført i den såkaldte Mammen-stil, som blev fremherskende i løbet af 900-tallet og som erstattede Jellingstilen. Stenen har følgende indskrift: “Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og Thyra sin moder. Den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.” Der er tydelig forskel på udformningen af tekstens to dele. Første del: “Harald konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og Thyra sin moder”, fylder tre indrammede linjer og er omgivet af ornamenter og vulster. Den sidste del, “Den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde Danerne kristne.” er ikke skrevet i indrammede linjer og er skrevet stenens øvrige to sider. Dette tyder på, at denne del er tilføjet senere. Undersøgelser foretaget af Nationalmuseet i 2023 har vist, at runerne på de to sten er udført af den samme person, som udførte runerne på Læborg-stenen. Denne person er Ravnunge-Tue, altså Tue, som hører til familien Ravnungerne, som må være efterkommere af Ravn. Ravnunge-Tue kendes fra 4 runesten: Stævnstenen ved skibssætningen Klebæk Høje – Bække 2, Stenen ved Bække Kirke – Bække 1, Læborg-stenen og Horne-stenen. Se https://kongegrave.dk/?page_id=302 og https://kongegrave.dk/?page_id=154/#b%C3%A6kke . På Læborg-stenen kan man læse, at Ravnunge-Tue selv huggede runerne, så det har han altså også gjort med runerne på de to Jelling-sten. På Bække 1 kan man læse, at Ravnunge-Tue stod bag opførelsen af Thyras høj.

Her ses Harald Blåtands runesten, som den kunne have set ud bemalet. Optagelsen er fra udstillingen Kongernes Jelling.

Den bemalede kopi af Jellingstenen kan i dag ses på adressen Hvidovrevej 355, 2650 Hvidovre.

Palisaden

Hele anlægget er indhegnet af et rhombeformet palisadebyggeri. Rhomben har en sidelængde på ca. 360 meter og det indhegnede areal har størrelsen 12,5 ha. Palisaden har haft en højde på omkring 3 meter og er den største indhegnede konstruktion fra denne tid i Danmark. Ved hjælp af bevarede stolpedele fra Smededammen er palisaden dendrokronologisk bestemt til år 968. Her er en oversigt over palisadeforløbet

Kirken

På skibssætningens central akse mellem de to kæmpehøje ligger også en kirke. Ved udgravninger i 1976-79 fandt man stolpehuller, som måske stammer fra en kongshal eller en tidligere trækirke. Koret i den nuværende kirke har tjent som skib i den første stenkirke. På østenden har man fundet spor efter det oprindelige kor, som blev nedrevet, da kirken blev ombygget i 1100 tallet. Den første kirke, hvoraf det nuværende skib står tilbage, formodes at være bygget i 1000 tallet og er dermed Danmarks ældste stenbygning. Her ses koret udvendigt, hvor der i østenden var det oprindelige kor.

Her ses koret indvendigt

Kammergraven

Ved udgravninger 1976-79 fandt man under gulvet i den nuværende kirkes skib – altså lige uden for den oprindelige stenkirke – en kammergrav af træ indeholdende knogler fra en ca. 173 cm høj yngre mand. Knoglerne lå i spredt orden og der manglede nogle, idet man kun fandt 137 ud af kroppens 206 knogler. Man kan endvidere se, at knoglerne har været pakket ind i et klæde indeholdende guldtråde. Disse er fundet, hvorimod selve tekstilet er gået tabt. Endvidere fandt man nogle smykker af samme type, som man fandt i Nordhøjen. En umiddelbar konklusion er, at graven ikke har været den oprindelige, men at knoglerne er blevet flyttet. Graven har heller ingen tilknytning til den første stenkirke, da den lå uden for. Derimod har graven ligget indenfor en tidligere trækirke og/eller hal af træ.

Tolkning

Læs mere her: Kilder til 900-tallets historie

Thyra døde o. 957 og fik en kristen begravelse af Harald. Hvor vides ikke. Gorm forlod kristendommen og flyttede sin afdøde hustru til en kammergrav, hvorover han byggede nordhøjen og en skibssætning med centrum i denne. Den lille jellingsten blev stævnsten. I 962 døde Knud Dana-Ast i Irland (17. oktober ifølge Gesta Wulinensis). Med henblik på transport blev liget kogt, hvorefter skelettet blev transporteret til Jelling og begravet i en kammergrav, hvorover Gorm rejser en gravhøj beliggende i skibssætningens centralakse syd for Thyras høj. Ifølge Gesta Wulinensis tllbragte Gorm meget tid med at sidde på denne høj og sørge over sin ældste søn og sin hustru. I 964 sejlede Gorm bort på et skib, hvorefter Harald Blåtand var ene regent. Han fjernede gravhøjen over sin brors grav og byggede en trækirke, så graven lå centralt i koret. Han fjernede også sin mors lig fra nordhøjen og gav hende igen en kristen begravelse – muligvis i den nye kirke. Harald opstillede den store jellingsten, som bl.a. fortæller om kristningen af landet og han ødellagde delvis den hedenske skibssætning ved at bygge den tomme sydhøj ind over. Højen og pladsen nordfor benyttedes muligvis som en art rigssamlingsplads. I 968 indhegnedes hele området af palisader. For denne tolkning tæller, at nordhøjen altid er blevet kaldt for Thyras Høj, og at dette navn også indgår i runesten fundet ved Bække og Horne. For tolkningen taler også de manglende knogler hos liget i kammergraven, hvilket kan skyldes at liget først blev kogt i Irland. Der er også fundet mærker på knoglerne, som indikerer, at man har skåret sener og lignende væk. Kammergravens placering i kirken forklares i bogen “Vikingekongens Guldskat” af Sven Rosborn med, at de træstolper, man har fundet under kirken, har hørt til en kirke, som har været orienteret øst-vest, og hvor graven har været placeret midt i koret.

Begravelser:

Gorm den Gamle

Gorm den Gamle forlod området i 964 i en alder af o. 71 år. Han sejlede bort for at dø på havet, så hans grav kendes derfor ikke.

Thyra Danebod

Thyra Danebod døde o.957 i en alder af o. 47 år. Hun fik en kristen begravelse, men Gorm flyttede hende ifølge Gesta Wulinensis til “et sted, hvor danskere fejrede en hedensk fest, som af romerne kaldes Sabbatin” Det må dreje sig gravkammeret i Nordhøjen, som dendrokronologisk er bestemt til 958/59. Efter Gorms død i 964 gravede man en skakt ned til gravkammeret og flyttede endnu engang Thyras lig og gav hende en kristen begravelse. Det vides ikke hvor, men det er nok i eller i nærheden af Jelling.

Knud Dana-Ast

Knud Dana-Ast døde i 962 i en alder af o. 32 år. Han er begravet i kammergraven.