Viborg Domkirke

Viborg Domkirke

Viborg Domkirke stammer tilbage fra Svend Estridsens (1047-1074) tid. Han fik inddelt landet i stifter med hver sin domkirke. I 1157 stod brylluppet mellem Valdemar den Store og Sophia af Minsk i kirken. Valdemar var flygtet til Jylland efter blodgildet i Roskilde og giftede sig med afdøde Knud 5‘s halvsøster inden han mødte Svend i slaget på Grathe Hede. Omkring år 1200 stod en romansk kirke bygget af granitkvadre færdig.

En tur op af kirkegulvet:

Kirken var udsat for brand og sammenstyrtinger og blev genopbygget i 1700 tallet. Men også denne bygning begyndte at styrte sammen. Først i 1863 blev den nuværende bygning bygget. Koret er dog det oprindelige. Erik Klipping blev kronet i kirken, men de tilstedeværende gejstlige blev lyst i band af Jacob Erlandsen, som lå i åben strid med kongen. I 1520’erne blev domkirken det sidste tilholdssted for byens katolikker. Hans Tausen havde overtaget den kirkelige forkyndelse i byen og til sidst trænge lutheranerne ind i kirken, jog kannikkerne ud og Hans Tausen kunne holde sin sejrstale i kirken. I 1536 blev Skipper Clement henrettet foran domkirken, hvor han efterfølgende blev parteret og sat på hjul og stejle.

Krypten under domkirken er fra middelalderen og altså ikke fra den genopbyggede kirke

Biskop Gunner

Gunnar (1152-1251) var først abbed på Øm Kloster fra 1216 og senere blev han biskop i Viborg fra 1222 i den høje alder af 70 år. Han er kendt som en meget gavmild person, som var højt elsket af samtiden, men mest kendt er han nok, fordi han var hovedmanden bag Jyske Lov, som blev stadfæstet af Valdemar Sejr i 1241. Han har forfattet indeledningen: “Med lov skal land bygges”.

I Viborg findes denne mindsten for Jyske Lov rejst i 700-året efter, at den blev givet.

Biskop Gunner døde i 1251 i en alder af 99 år. Han blev begravet i Viborg Domkirke, men man har ikke spor efter hans grav. På den nærliggende Asmild Kirkegård er rejst et mindesmærke over Gunnar, som boede på Asmild bispegård

Koret i Viborg Domkirke. Her er biskop Gunner sandsynligvis begravet

Erik Klipping

Erik Klipping døde i 1286, hvor han blev myrdet i Finderup Lade. Han blev begravet i Viborg Domkirke.

Gravstenen for Erik Klipping i Viborg Domkirke. Gravstenen er udført af H.B.Storck o. 1870 med teksten: “Her ligger Danmarks konge Erik, Christoffers søn, som døde i det Herrens år 1286” I graven fandt man i 1800 tallet enkelte knoglerester og fragmenter .