| Godfred den Store o. 750-810 | => | Horik 1 ( Erik 1) o. 788 – 854 |
Horik 1 (Erik 1) var søn af Godfred den Store. Han var konge 913-935 – i perioder dog kun medkonge. Efter Hemmings død i 812 kom en tid med kampe mellem to grene af kongeslægten: Sigfredlinjen, som bestod af nære slægtninge til Sigfred og haraldlinjen, som bestod af efterkommere af Harald Hildetand. Sigfred fra sigfredlinjen (han var Sigfred Regnarsøns nevø) og Anulo fra haraldlinjen (han var Harald Hildetands barnebarn) blev begge dræbt i 812, hvorefter brødrene Harald Klak og Reginfred fra haraldlinjen (de var børnebørn af Harald Hildetand) deltes om kongemagten. I 913 fordrev Horik og hans brødre Harald Klak og Reginfred fra landet. De vendte dog tilbage og fortsatte borgerkrigen, så i 814 blev Horiks bror, Olaf og Reginfred dræbt, hvorefter Harld Klak igen blev jaget ud af landet. Ifølge Saxo blev Olaf begravet ved Lejre. Her kan man finde Olufs Høj.
Fra 814-828 regerede Horik 1 sammen med de resterende Godfred-sønner, hvoraf vi kun kender Rolf. Ind imellem regerede de sammen med Harald Klak, der dog det meste af tiden var fordrevet fra landet. I 815 trængte en frankisk styrke med Harald Klak ind i landet. Her angreb de en borg ved Lillebælt, som formentlig har været anlægget ved Erritsø. De måtte dog trække sig tilbage uden at have været i kamp med Horik. Horik var tilhænger af en hård linje over for frankerne, som nu blev ledet af Karl den Stores søn, Ludvig den Fromme. I Horiks regeringstid blev Frisland, det vestlige Frankrig og de britiske øer hærget af mange vikingeekspeditioner. I årene 834-838 blev Dorestad angrebet hvert år. I 850 blev vikingehøvdingene Godfred og Rorik fra haraldlinjen høvdinge i byen.
Men der er også beretninger om, at Horik påtog sig at beskytte Frankerriget mod betaling fra kejseren. Vikingeflåderne var nu så stærke, at de til dels var ude af kongens kontrol og samtidig var Frankerriget svækket af kampe mellem Ludvig den Fromme og hans sønner og mellem sønnerne indbyrdes. Bl.a. blev Rouen og Nantes nedbrændt af danske og norske vikingehøvdinge, som opererede på egen hånd.
Den mest sagnomspundne af tidens vikingehøvdinge var Regnar Lodbrog (o.795 – 854). Han belejrede Paris i 845 og samme år nedbrændte han (muligvis sammen med Horik) Hamborg. De frankiske kilder angiver, at Regnar døde i Danmark i 848, mens Ansgar var på besøg, for at få lov til at bygge en kirke i Hedeby. En teori er, at han blev myrdet af kongen, fordi han ødelagde dennes bestræbelser på at indgå i et samarbejde med de frankiske herskere.
Erik havde allerede givet Ansgar lov til at missionere i Danmark fra 826, hvor landet sammen med resten af Norden formelt kom under bispesædet i Hamborg-Bremen. Dette resulterede i landets første kirke i Hedeby i 848. Der er dog ikke fundet spor af denne kirke, men man har fundet en kirkeklokke fra den.
I 854 gjorde de magtfulde flådehøvdinge under ledelse af Guttorm oprør mod Horik, hvorved både Guttorm og Horik blev dræbt.
Horik 1/Erik 1 døde i 854 i en alder af o. 55 år. Hans grav kendes ikke, men det kan være ham, som er begravet i bådkammergraven i Hedeby.