Christian 3 (1503-1559)

Christian 3 blev født på Gottorp Slot i 1503 som søn af Frederik 1 og hans første hustru, Anna af Brandenburg. Som 18 årig hørte han Martin Luthers taler i Wittenberg. Dette gjorde så stort indtryk på ham, at han tilsluttede sig den nye lære og blev lutheraner. Da hans far arbejdede på at overtage kongemagten i Danmark efter Christian 2, hjalp Christian 3 ham militært sammen med Johan Rantzau. De overtog Fyn 13. april 1523, samme dag, som Christian 2 flygtede fra København. I 1525 blev Christian gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og året efter blev han indsat som statholder i Norge. Christian var fortsat ivrig tilhænger af den lutherske tro, og i 1526 gik han imod den katolske kirke og lukkede klosteret i Haderslev, På sin rejse til Norge som ny statholder, arbejdede han også stærkt for den nye tro. Bl.a. plyndrede han Mariakirken i Oslo for katolsk inventar.

I 1533 døde hans far, Frederik 1, og der var nu mange aktører i gang med pleje deres særinteresser. Størstedelen af adelen ville gøre den unge Hans til konge. Den lutherske del af adelen satsede på Christian og lybækkerne ledet af borgmesteren Jürgen Wullenwewer ville bryde alliancen med Nederlandene og arbejdede for at få befriet Christan 2 i Sønderborg. Ved siden af var der religionsstridighederne, hvor størstedelen af adelen og selvfølgelig bisperne var katolske, mens almuen, specielt i København og Malmø samt lybekkerne var lutherske. Alt dette gjorde, at kongevalget blev udskudt til 1534. Lybæk var meget interesseret i at få Christian 2 til konge igen, så de hentede Christoffer af Oldenburg, som skulle starte en krig i Danmark på Christian 2’s vegne. I 1534 havde Christoffer sammen med lybeckerne taget kontrollen over Sjælland og Skåne, hvor almuen sluttede sig til ham. Den jyske adel var splittet i en katolsk del, der gerne så Christians unge halvbror, Hans på magten og resten, herunder lavadlen, som hellere ville have Christian på tronen. Der blev afholdt møde blandt adelen i Gl. Ry Kirke den 4. juli, hvor man valgte Christian til konge – hård presset af lavadelen, som stod uden for kirken. På mødet var Mogens Gøye ivrig fortaler for Christian 3.

(*) Gl. Ry Kirke. Den oprindelige kirke forfaldt efter reformationen. Dog står den østlige fløj fra middelalderen tilbage. I 1912 blev tårnet bygget på det sted, hvor det oprindelige tårn havde stået. Arkitekten var Hack Kampmann fra Aarhus. Kirken var oprindelig en valfartskirke for den nærliggende Skt. Sørens Kilde, og var ejet af Øm Kloster.

Christian sendte en trop ryttere til Danmark fra Holsten som beskyttelse mod Christoffer, som 1. august tog over Storebælt og besatte Fyn, herunder Nyborg Slot, men 18. august blev Christian hyldet som dansk konge i Horsens.

Christian 3 var altså bl.a. i krig med Lybeck, hvilket bandt hans styrker i Holsten, men 18. november 1534 blev der sluttet en seperat fred med den demokratiske borgmester Jürgen Wullenwever i Lybeck, hvorefter Christian kunne koncentrere sig om Danmark. Han sendte Johan Rantzau op i Jylland, og Rantzaus tropper besejrede oprørerne under Skipper Clement i Aalborg 18. december 1534.

Herefter slog Christian sig sammen med Gustav Vasa for at besejre oprørerne i Skåne, Halland og Blekinge. I 1535 kom det til mange episoder i Skåne og Sjælland, hvor bønder og borgere under ledelse af Christoffer stormede adelens borge. Oprøret blev knust på Fyn ved slaget på Øksnebjerg 11. juni. Her var Rantzaus tropper så brutale, at Christian efterfølgende to afstand fra dem. I Østersøen stod et stort søslag i juni med en dansk-svensk-holstensk flåde ledet af Peder Skram på den ene side mod en lybsk flåde på den anden side. Resultatet var en total dansk sejr. Herefter blev København omringet af Christians og Rantzaus styrker fra land og Peder Skrams flåde fra søen i en belejring, som startede 24. juli 1535. Christian blev hyldet som konge dels på tinget i Ringsted og dels på Skt. Libers Høj i Lund. Han havde nu magten i hele riget undtagen København, som nu var afskåret fra omverdenen med forfærdelig hungersnød til følge. Byen overgav sig til slut den 27. juli i 1536. Den beholdt sine privilegier, men Christoffer blev sendt ud af landet.

(*) I 1943 blev Reformationsmonumentet opsat på Bispetorvet i København lige over for Domkirken, Der er 4 relieffer: Til venstre ses Hans Tausen prædike i Gråbrøde Klosterkirke i Viborg og til højre ses Christian 3 siddende på Gammeltorv til Herredagen 30. oktober 1536. Her blev reformationen formelt indført i Danmark, og man ser til højre for kongen en mand som oplæser et dokument. Det er den såkaldte “reces”, som sammenfatter den nye orden og giver skylden for alle ulykker til den katolske kirke.

Man startede med at fængsle de katolske biskopper. Der skulle inddrages kirkegods – til betaling af den lejede hær, og for fremtiden skulle landet styres af et råd bestående af konge og adel uden kirkelig deltagelse. Klostrene blev nedlagt, men fik lov at fortsætte så længe de nuværende munke og nonner levede.