Hvide-slægten

Hvide-slægten var en fremtrædende stormandsslægt i middelalderen med rødder tilbage til Gorm den Gamle. Der er stor usikkerhed forbundet med slægtshistorien før Skjalm Hvide, men denne side giver et bud.

Toke Gormsøn (912-985)

Toke var søn af Gorm den Gamle og Thyra Danebod. Han var således Harald Blåtands bror.

Pallig Tokesen (945-1002)

Pallig eller Palle var Tokes søn, og han blev gift med Harald Blåtands datter, Gunhild (965-1002), som var hans niece. Ægteparret boede i det dansk besatte område i England og de blev begge dræbt i 1002, hvor Ethelred den Rådvilde foranstaltede en massakre på danskerne i England.

Toke Trylle(975-1040)

Toke Trylle var søn af Pallig Tokesen og var en sjællandsk stormand

Skjalm Hvide (1034-1113)

Søn af Toke Trylle.

Asser Rig (1082-1142)

Søn af Skjalm Hvide

Cecilia Skjalmsdatter (1080-1161)

Datter af Skjalm Hvide

Peder Torstensen (1085-1173)

Gift med Cecilia Skjalmsdatter.

Peder og Cecilia byggede borgen Pedersborg ved Sorø. På borgens grund byggede de en rundkirke, som den nærliggende Bjernede Kirke, som blev bygget af Cecilias bror, Sune. Ved borgen findes et forhistorisk voldanlæg, som stammer fra det 6. århundrede f.Kr. Peder og Cecilia tog parti for Knud 5’s søn, biskop Valdemar, som modarbejdede Valdemar den Store og senere Knud 6. og Valdemar Sejr. Det var også Peder og Cecilia, som opfostrede Christoffer, som var søn af Valdemar den Store og hans elskerinde, Tove.

Ebbe Skjalmsøn (1085-1150)

Søn af Skjalm Hvide. Ebbe Skjalmsøn opførte en trækirke i Bjernede. Han blev også kaldt Ebbe de Bastetorp i et brev fra kong Niels’ tid, så man mener, at han opførte Bastrup Tårnet som en forsvarsborg i de urolige tider i første halvdel af 1100-tallet. Tårnet havde 6 m tykke mure, og er større end tilsvarende udenlandske stentårne fra den tid.

Toke Skjalmsøn (1085-1145)

Søn af Skjalm Hvide.

Sune Ebbesen (? – 1186)

Søn af Ebbe Skjalmsøn. Støttede først Svend i borgerkrigen, men svingede senere over og støttede Valdemar. Sune nedrev faderens trækirke i Bjernede og erstattede den med en kirke af sten. Det er Sjællands eneste rundkirke.

Esbern Snare (1125-1204)

Esbern Snares grav

Søn af Asser Rig

Esbern voksede op i Fjenneslev sammen med sin bror Absalon og Valdemar. I borgerkrigen støttede han Valdemar. Efter blodgildet i Roskilde i 1157 hjalp han Valdemar med at flygte til Jylland i en båd. Da Svend kom i land i Jylland, var det også Esbern, som red mod Svends hær og udfordrede krigerne inden slaget på Grathe Hede. Esbern Snare var med på togterne mod venderne sammen med Absalon og Valdemar. Han byggede en borg ved Kalundborg, som blev udgangspunkt for de dele af flåden, som han selv ledede. Den fem-tårnede Vor Frue Kirke i Kalundborg er bygget af Esberns Snares datter, som sad på slottet sammen med sin mand. Den symboliserer Jerusalem, hvortil Esbern Snare rejste i forbindelse med et korstog i 1192. Esbern var gift med Helena Guttormsdatter, som allerede inden Esberns død havde et forhold til kong Valdemar Sejr. Efter Esberns død, fik hun sønnen Knud (greve af Blekinge) med Valdemar.

Den fem-tårnede Vor Frue Kirke i Kalundborg

Absalon (1128-1201)

Søn af Asser Rig

Anders Sunesen (1167-1228)

Søn af Sune Ebbesen

Kom til Paris i og studerede teologi på Sorbonne. Han studerede også de frie kunster og jura. I 1201 blev han ærkebiskop i Lund efter Absalon. Det var Anders Sunesen, som kronede Valdemar Sejr Juledag 1202 i Lunds domkirke, og han blev Valdemars kansler, og udviklede kanslerembedet til en stilling med stor indflydelse. Anders Sunesen deltog i togtet til Estland i 1219, og skulle ifølge overleveringen den 15. juni have skaffet krigslykke til danskerne ved at løfte hænderne mod himlen. Anders Sunesen byggede en bispeborg på Ivö ved Kristansstad, hvor han levede sin sidste tid. Han har også bygget kirken på Ivö

Anders Sunesens grav

Peder Sunesen (1161-1214)

Søn af Sune Ebbesen

Kom til Paris i 1180’erne og studerede teologi på Sorbonne. Bliver kannik i Roskilde og stifter et hus til fribolig for fattige danske studenter i Paris. Blev biskop i Roskilde i 1191 efter Absalon

Margrete af Højelse (? – 1176)

Datter af Sune Ebbesen

Margretes grav

Margrete var datter af Sune Ebbesen og dermed søster til Anders og Peter Sunesen. Hun var gift med Herlogh og boede ved Højelse. Herlogh dræbte hende, men fik drabet til at ligne et selvmord. Dermed kunne hun ikke begraves i indviet jord, men blev begravet på en mark ved Ølsemagle. Her begyndte der at ske undere, og med hjælp fra hendes slægtning Absalon blev hendes lig gravet op og flyttet til Gammel Vor Frue Kirke i Roskilde, hvor hun blev genbegravet. Der skete mirakler både ved hendes grav i Roskilde og også hendes første grav. Her byggede man et kapel, som nu ikke længere eksisterer, men man har fundet en brønd på en mark ved Kapelvej, som formentlig har hørt til kapellet.

Cæcilie Herloghsdatter

Datter af Margrethe og Herlogh

Jacob Erlandsen (1220-1276)

Søn af Cæcilie.

Som søn af Cæcilie tilhørte Jacob Erlandsen Hvide-slægten. Hans morfar var jo Sune Ebbesen. Han blev biskop i Roskilde i 1249 og ærkebiskop i Lund i 1254. Han var i opposition til kongemagten, først Christoffer 1 og senere fra 1259 Erik Klipping. Han hævdede, at kirken skulle have fuld suverænitet over egne anliggender og være økonomisk fri af kongemagten. Han blev fængslet i 1259, da han nægtede at krone Erik til konge. Herefter blev Lunds og Roskildes stifter lyst i interdikt. Efter kongens død blev Jacob Erlandsen løsladt af enkedronningen Margrete Sambria, som nu var formynder for Erik. Der var dog stadig store stridigheder mellem Jacob Erlandsen og kongemagten med det resultat, han han blev landsforvist i 1262. Han blev af paven tvunget til at underkaste sig den danske konge og begav sig hjem, men døde i 1274 på Rügen. Han blev begravet i franciskanernes klosterkirke i Roskilde. Denne kirke med tilhørende kloster er nu nedrevet. Tilbage ligger kirkegården, Gråbrødre Kirkegård, hvor kapellet er fra 1855. I 1970-erne lavede man arkæologiske undersøgelser på stedet og fandt en grav, som kunne være Jacob Erlandsens. Den afdøde var dræbt af en armbrøstpil, så hvis det er ham, er han altså blevet dræbt på sin hjemtur.

Jens Grand (1265-1327)

Jens Grands forfader i 8. led var Toke Skjalmssøn (1085-1145), og han var således af Hvide-slægten. Han havde allerede været modstander af Erik Klipping i sin tid som domprovst i Roskilde. Han var ligesom sin forgænger Jacob Erlandsen tilhænger af kirkens uafhængighed af kongemagten. I 1289 blev han ærkebiskop og arbejdede sammen med oprørerne mod Erik Menved. Han havde overtaget Hammershus fra sine forgængere, og han havde nu magten over borgen.

Hammershus borgruin

Erik slog til og fængslede Jens Grand i 1294 og satte ham i fængsel på Søborg Slot under barske forhold med det resultat, at landet blev lyst i interdikt af paven.

Søborg borgruin

I 1295 lykkedes det Jens Grand at undslippe fangenskabet med hjælp fra borgens kok og en fil. Han kom op til nordkysten og med et skib, som sejlede ham til hans borg, Hammershus på Bornholm. Senere rejste han til Rom for at føre sin sag for paven. Han vendte tilbage til Danmark sammen med pavens udsending, Isarn. Hans krav mod Erik Menved var uhyrlige. Han skulle modtage en enorm sum penge, og så skulle hele Lunds stift, dvs. Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm tilhøre ærkebiskoppen. Efter mange forhandlinger kom man frem til et kompromis, hvor kravene blev betyligt reducerede. Jens Grand kom til Riga som ærkebiskop, men kunne ikke finde sig til rette der. Han endte sine dage hos paven i Avignon, hvor han er begravet i Cathédrale Notre-Dame des Doms d’Avignon