Christian 5 (1646-1699)

Christian 5 blev født på Duborg Slot, som søn af Frederik 3 og Sophie Amalie. I 1667 blev han gift med Charlotte Amalie af Hessen Kassel. Parret blev salvet i Frederiksborg Slotskirke 7. juni 1671. Han havde også et forhold til Sophie Amalie Moth, med hvem han fik 5 børn. Christian 5 blev konge i 1670 efter sin fars død. Han blev salvet i 1671 i Frederiksborg Slotskirke, hvor han sad i den nylavede tronstol.

Christian 5 som prins, 1668, Abraham Wuchters. Frederiksborg
Christian 5’s tronstol af narhvalstand. Benyttet til salvinger af de danske konger. Første gang i 1671. Rosenborg
Til Christian 5’s salving blev fremstillet tre sølvløver i naturlig størrelse. De skulle bevogte kongens trone og bruges stadigvæk, når regenten ligger på Castrum Doloris. Rosenborg
Christian 5’s salvingsdrag og salvlingskåbe. Rosenborg.
Christian 5’s krone benyttet ved salvingen i 1671 og herefter frem til Christian 8’s salving i 1840. Rosenborg
Under Christian 5 fik både elefantordenen og dannnebrogsordenen nye statutter. Her ses dannebrogsordenens ordenskæde (monogrammer for Valdemar Sejr og Christian 5) med tilhørende ordenstegn, elefantordenens ordenskæde med tilhørende ordenstegn, elefantordenens brystsstjerne og dannebrogsordenens bryststjerne. Elefantordenen går egentlig tilbage til Christian 1. Se iøvrigt Hellig Tre Kongers Kapel.

Skånske Krig

Skånske Krig startede i 1675. Danmark var allieret med Brandenburg og Sverige var allieret med Frankrig. Krigen startede i Nordtyskland, hvor de svenske besiddelser blev angrebet. Wismar i Mecklenburg blev indtaget, og den danske flåde under ledelse af Niels Juel forhindrede svenskerne i at føre tropper frem.

Denne musket blev anvendt af Christian 5 ved indtagelsen af Wismar i 1675. Rosenborg

Scener fra Skånske Krig er malet i Audienssalen på Frederiksborg Slot. Se dem her.

I riddersalen på Rosenborg Slot findes 12 gobelinger med motiver fra Skånske Krig. Se nogle af dem her

I 1676 var den danske flåde i søen under ledelse af Niels Juel. Den samarbejdede med en hollandsk flådeforstærkningen under ledelses af Cornelis Tromp. 28. april indtog Niels Juel Gotland, hvor svenskerne overgav Visby. 1. juni 1676 stod et søslag ved Øland mellem den dansk-hollandske flåde og Sverige, hvor Danmark vandt overbevisende. Senere blev Ystad indtaget, og den danske hær gik i land ved Raa 29. juni 1676. Herefter overgav den svenske kommandant på Kärnan by og borg til danskerne 3. juli. Så kom turen til Landskrona, som overgav sig 2. august. Hæren gik nu tværs over Skåne og erobrede Kristiansstad 15. august, efter at den svenske hær tidligere havde forladt byen og søgt mod Växsjø. To dage efter, 17. august, led en dansk hærafdeling nederlag i et slag ved Halmstad, Fyllebro. Der findes en mindesten for slaget umiddelbart vest for Mariakirken i Fyllinge.

Mindesmærke i Fyllinge for slaget ved Halmstad. WikiCommons

Det sidste slag i 1676 stod 4. december ved Lund. Her kæmpede hærene anført af hver sin konge. Resulatet blev en svensk sejr og 9000 døde, og at Helsingborg igen overgav sig til svenskerne.

Christians 5′ beklædning og våben, som han bar ved Slaget ved Lund. Rosenborg
Karl XI under slaget ved Lund 1676, Johan Philip Lemke, Nationalmuseet i Stockholm. Wikipedia

I 1677 stod der to søslag i dansk farvand. 1. juli ved Møn vandt den danske flåde under Niels Juel. Så fulgte slaget i Køge Bugt, hvor Niels Juel vandt over en overlegen svensk styrke.

Søslaget i Køge Bugt 1. juli 1677, 1682-88, Claus Møinichen, Frederiksborg. Wikipedia
Niels Juel gennbryder de svenske liner i Køge Bugt, Nationalmuseet
Medalje til minde om slaget i Køge Bugt, Nationalmuseet

Danmark havde overtaget til søs, men på land var situationen mere broget. Danmarks stilling ved Øresund (Landskrona) var adskilt fra stillingen ved Østersøen (Kristianstad), og Sverige sad på Malmø og Lund. Fra Norge havde Ulrik Frederik Gyldenløve erobret svenske besiddelser i Bohus, og 28. august 1677 erobrede han Marstrand og fæstningen Karlsten fra landsiden. I 1678 gik landkrigen i stå, og de svenske og danske styrker ødelagde Skåne for at hindre modparten i at få forsyninger. Kristiansstad blev igen svensk, mens Helsingborg blev dansk. I Pommern erobrede Danmark Rygen. Krigen sluttede i 1659 med fredsbetingelser, som i høj grad blev dikteret af Frankrig. Danmark fik ingen af de tabte besiddelser tilbage.

I 1683 udkom Danske Lov, som havde været undrvejs lige siden Frederik 3‘s dage under ledelse af Griffenfeld.

Christian 5’s Danske Lov, Nationalmuseet

Christian 5, 1685, Jacob d’Agar, Frederiksborg

De sidste år af Christian 5’s regeringstid var præget af opgør med Gottorp, som jo siden Roskildefreden i 1658 havde fået en selvstændig stilling, uden at skulle anerkende den danske konge som sin lensherre. Sverige støttede Gottrop, og opgøret blev ikke til noget.

Rytterstatue af Christian 5 på Kongens Nytorv. 1688, Lamoureux. Den blev udført af bly dækket med bladguld, men det tunge materiale fik figuren til at synke sammen, så den måtte understøttes af en nøgen mandsfigur, som symboliserer misundelsen. I 1946 blev en ny figur af bronze indviet. Den originale findes på Christian 4’s bryghus.

På en jagt i 1698 nedlagde kongen en hjort, men da han skulle give hjorten det endelige skud, rejste den sig op og angreb kongen med det resultat, at han døde året efter.

Geviret fra den hjort, som var årsagen til kongens død. Rosenborg
Christian 5’s dødsmaske fra 1699. Rosenborg

Christian 5 døde 1699 og er begravet i Roskilde Domkirke