| Hardeknud (o.867 – ?) | => | Gorm den Gamle (o.893 – 964) |
Læs mere om Gorm her: Kilder til 900-tallets historie
Gorm var sammen med brødrene Knud / Knop og Harald sønner af Hardeknud / Knud den Høje. Hardeknud var dansk vikingehøvding i England og en overgang konge i York omkring år 900. Knud overtog magten i Jylland fra Olaf af Sverige i starten af 900-tallet. I starten af 930’erne var situationen den, at Knud var konge med sin søn Sigtryg og sin bror Gorm som underkonger, hvorimod Harald var konge på Fyn. Gorm blev udsendt til Kyiv-riget, hvor han mødte den byzantinske prinsesse, Theofani, som var datter af kejser Christopher Lekapenos, og forelskede sig i hende. Han bortførte hende til Danmark, hvor han giftede sig med hende og gav hende navnet Thiri (Thyra Danebod). Parret fik mindst tre børn: Knud Dana-Ast, Harald Blåtand og Gunhild. Endvidere fik Gorm sønnen Toke med en anden kvinde.
Der var fra starten spændinger i forhold til Det tyske-romerske Rige ledet af Henrik 1 og hans søn, Otto 1. I 934 havde Henrik 1 tvunget Knud, til at anerkende den tyske overhøjhed. Der var også fortsat kampe indenfor kongeslægten, mellem Gorm og Knud på den ene side og Harald på den anden side. I 937 fik Gorm hjælp af Herman Billung af Sachsen mod at han sendte sine to sønner, Knud (Dana-Ast) og Harald (Blåtand) til Hamborgbispen, Adaldag, hvor de blev døbt.
I 943 fordrev Gorm Harald, fra Fyn, og i 948 gav han Adaldag, tilladelse til at oprette tre bispedømmer i Danmark, nemlig i Slesvig (Hedeby), Ribe og Aarhus. Dermed opfyldte han et løfte, som hans afdøde bror Knud havde givet til Henrik 1, som i 934 havde hjulpet Knud med at hævne drabet på sønnen Sigtryd.
Gorm valgte Jelling som regeringsby eller måske stedet, hvor hans slægt skulle mindes monumentalt . Jelling ligger tæt på Hærvejen og midt mellem vikingebyerne Ribe, og Aros. Stedet ligger lidt inde i landet og er dermed bedre beskyttet end f.eks. kongsgården ved Erritsø. Beliggenheden antyder også, at Gorm satsede mere på en landbaseret hær end en flåde i lys af, at nu var hovedmodstanderen Det tysk-romerske Rige.
Aarhus
Aarhus optræder i skriftlige kilder i 900 tallet men kan arkæologisk dateres til 700 tallet. Gorm befæstede byen i sin regeringstid med en vold dateret til o. 934. Den blev forstærket under Harald Blåtand i 957.
Aarhus blev stiftsby i 948 med Reginbrand som første biskop. Den første kirke blev bygget udenfor volden. Kirken blev senere til Vor Frue Kirke.
Ribe
Ribe havde været en by med handelsplads siden 700 tallet. I Gorms regeringstid blev befæstningen af Ribe i form af en halvcirkulær vold forstærket.
Ribe blev stiftsby i 948 med Liafdag som første biskop. Byen havde allered da en 100 år gammel kirke fra Ansgars tid. Den blev bygget uden for vikingebyen formentlig der, hvor den nuværende domkirke ligger.
I slutningen af sin regeringstid blev Gorm ramt af personlige tragedier. Omkring 957 døde hans hustru, Thyra og i 962 døde hans ældste søn, Knud Dana-Ast. Disse begivenheder bevirkede, at Gorm fik en depression (mistede sin styrke ifølge Gesta Wulinensis). Han forlod kristendommen og gik til bage til Asa-troen. Thyra, som først havde fået en kristen begravelse, blev nu genbegravet i en kammergrav, hvorover Gorm rejste den gravhøj, som i dag bærer navnet Thyras Høj (Nordhøjen). Knuds jordiske rester, som bestod af knogler hjemført fra Irland, blev begravet i en kammergrav syd for Thyras høj. Herover rejste Gorm også en gravhøj, som dog senere blev sløjfet og erstattet med en kirke. I 964 genvandt Gorm sin styrke, men savnet af sønnen og hustruen var så stort, at han begik selvmord. Det foregik ved, at sejlede bort på et skib, hvorefter viden om ham forsvandt ifølge øjenvidnet, præsten Avico.
- Markante personligheder på Gorm den Gamles tid
- Knud Dana-Ast (o.918-o.962)
- Harald Hardeknudsøn (?)
Gorm den Gamle døde i 964 i en alder af omkring 70 år. Hans begravelsessted kendes ikke.