| Kong Christian 1 1426-1481 | => | Kong Hans 1455-1513 |
Hans var ældste søn af Christian 1 og Dorothea. Han blev først konge i Danmark og Norge i 1482, året efter sin fars død, da rigsrådet forgæves havde forsøgt at genoplive unionen på trods af svensk modstand. I 1478 var han i Vor Frue Kirke i København blevet gift med Christine, som var datter af kurfyste Ernst af Sachsen og kurfyrstinde Elisabeth af Bayern.
Hans og Christine boede i længere perioder på Nyborg Slot, og de fik indrettet et kapel i Gråbrødre Kloster i Odense, hvor de ville begraves. I København boede kongeparret på Københavns Slot. I nærheden af slottet forsøgte Hans sig med dyrkning af vin, og lod en bygning opføre, som blev kendt som Vingården. Se nærmere her.
I hertugdømmerne Slesvig og Holsten lavede man i 1490 en opdeling, hvor Hans og hans yngre bror, Frederik, herskede over hver sin del. I Frederiks dele af Slesvig måtte han enerkende Hans som sin lensherre. I praksis regerede de dog i fællesskab. På denne måde blev bestemmelserne i Ribe-brevet fra 1460 om at de to hertugdømmer skulle være evigt udelte, formelt efterkommet. Det lykkedes i nogen grad Hans at stække Hansestædernes magt på bekostning af englænderne og nederlænderne, bl.a. ved at spille hansebyerne ud mod hinanden. I Sverige var Sten Sture den Ældre rigsforstander, men en del af den svenske adel foretrak at genoplive unionen med Hans som konge. I 1495 sejlede Hans til Kalmar med en flåde for at mødes med Sten Sture, og undervejs sank hans skib, Gribshunden ud for Rönneby. Vraget blev fundet i 1970’erne, og det er det bedst bevarede skibsvrag fra middelalderen.
Rotebro
Mødet i Kalmar blev dog ikke til noget og to år efter angreb danske styrker Stockholm i slaget ved Rotebro 28. september 1497 , mens Sten Sture var optaget af krig mod Rusland. Rotebro ligger der, hvor Staffansväg føres over Edsåen. Slagmarken lå neden for Rotebro Skans, som er en middelalderborg, hvis ruiner nu findes for enden af Stridsborgsvägen.
Resultatet blev, at Hans blev svensk konge og Sten Sture blev afsat som rigsforstander. Ved samme lejlighed blev hans søn, Christian, hyldet som svensk tronfølger, ligesom han tidligere var hyldet som tronfølger i Danmark og Norge. Hans vendte sig nu mod Ditmarsken nord for Elben. I 1474 havde hans far fået området i len, men det aldrig blevet effektueret. I år 1500 slog Hans og hans bror Frederik sig sammen som hertuger Slesvig og Holsten og forsøgte med en styrke på 300 riddere og 500 vogne at erobre området.
Siden stormede ditmarskerne Meldorf og røvede et stort bytte, bl.a. den gamle fane fra 1219. Den blev også røvet af svenskerne i slaget ved Brunkeberg i 1471 og nu altså igen i 1500. Den kom senere tilbage til Danmark i 1559 under Frederik 2, og blev hængt op i domkirken i Slesvig. Her smuldrede de sidste rester af fanen, som var forsvundet omkring 1660.
Svenskerne gjorde nu oprør efter Hans’ nederlag i Ditmarsken og Hans og Christine sejlede til Stockholm i 1501. Efter nogle forhandlinger tog Hans hjem igen for at samle nye styrker, og efterlod Christine på Stockholms Slot (Tre Kronor) med en styrke på 1000 mand. Herefter blev slottet belejret af Sten Stures tropper og overgav sig først efter 7 måneder i 1502, hvor størstedelen af styrken var døde af sult og skørbug. Da Hans tre dage efter ankom til Stockholm, ville Sten Sture ikke overgive dronningen til Hans, som måtte sejle med uforettet sag, mens dronning blev ført som fange til Vadstena Kloster. Herefter fulgte år med kampe mellem dansk/norske og svenske styrker, hvor svenskerne gjorde indfald i Norge og Blekinge. Kalmar og Borgholm slot var skiftevis på svenske og danske hænder.
Rigshovmesteren på dette tidspunkt var Poul Laxmand, som var landets største jordbesidder. Hans nærede mistanke om, at Poul Laxmand hemmeligt støttede svenskerne. Han blev myrdet i 1502, men efter mordet blev store dele af hans besiddelser inddraget af kongen. Poul Laxmand blev begravet i Karmelitterklostret i Helsingør.
Engelsborg
Sverige og Hansestæderne indgik forbund mod Danmark og Hans skabte den første nationale danske flåde, som kunne tage kampen op og bl.a. blokere svenske havne. I den forbindelse byggede han Danmarks første flådeværft på Slotø i Nakskov Fjord, kaldet Engelsborg. Til at lede den danske flåde brugte Hans tit Søren Norby, som egentlig var kaper, dvs. en slags privat sørøver med kongelig tilladelse til at opbringe fremmede skibe. Men i 1500 tallets første årti blev Danmark den ledende sømagt i Østersøen, og Søren Norby kæmpede mod svenskerne og lybeckerne både som privat kaper og som leder af den nye danske flåde.
Tronfølgeren, Christian 2, blev sendt til Norge for at nedkæmpe oprør i landet. Her mødte han Dyveke og hendes mor, Sigbrit i Bergen. Han forelskede sig i datteren og førte både mor og datter til Oslo og indlogerede dem der. Slutningen af Hans’ regeringstid var mest præget af søkampe mod Lybæk, som var blevet isoleret i Hansestæderne.
Kong Hans døde i 1513 og blev begravet i Gråbrødre Kloster i Odense og senere overflyttet til Sankt Knuds Kirke.