Det nuværende Christiansborg Slot er det 5. slot beliggende på Slotsholmen i Københavns Havn.
| Tid | Bygning |
| 1167-1368 | Absalons Borg |
| 1369-1731 | Københavns Slot |
| 1740-1794 | Første Christiansborg |
| 1828-1884 | Andet Christiansborg |
| 1927- | Tredje Christiansborg |
Absalons Borg
Som biskop i Roskilde fik den senere ærkebiskop Absalon i 1167 byen Havn som len af Valdemar den Store. Som værn mod vendiske angreb byggede han en borg på en holm på det sted hvor Københavns Slot senere skulle blive udbygget og ende med at blive afløst af hele tre udgaver af Christiansborg. På stedet lå i forvejen en kongelig befæstning. Den direkte anledning til byggeriet var, at Buris Henriksøns norske halvbror, Orm, havde sendt en flåde mod Danmark i 1166, da Buris blev fængslet. Absalons styrker havde herefter nedkæmpet flåden ved Amager. Absalons borg var bygget af hvide kridtsten fra Stevns Klint, og man kan stadigvæk se de metertykke mure under Christiansborg Slot. Borgen var forsynet med 4 tårne bygget af tegl. Læs mere om det ældste København.
Allerede 82 år efter grundlæggelsen erobrede Lübeckerne byen i 1249 under Erik Plovpenning, hvor de gjorde skade på borgen, som dog hurtigt blev genopbygget. 10 år efter var den gal igen, da der under Christoffer 1 i 1259 var kampe med Erik Abelsøn og fyrst Jaromar 2 af Rügen, som gennembrød bymuren og angreb borgen. I 1368 blev borgen endeligt ødelagt af Lybækkerne, som under deres kampe med Valdemar Atterdag erobrede byen. De sendte 50 håndværkere fra Lybæk, som forestod nedrivningen. Man kunne ikke genopføre borgen, men i stedet for opførte man Københavns Slot.
Københavns Slot
Københavns Slot blev formentlig grundlagt af Valdemar Atterdag omkring 1370 på den holm, hvor Absalons Borg tidligere havde ligget. Borgen var nedrevet af lybækkerne i 1368 som led i en aftale mellem kongen og Hansestæderne. Men omkring 1420 færdiggjorde Erik af Pommern slottet med Blåtårn, som var det store tårn, der benyttedes til fængsel. Senere satte Christian 3 spir på slottet, og spiret blev udskiftet med et endnu større af Christian 4.
I starten var det Roskildes biskop, som sad på borgen, men den blev overtaget af Erik af Pommern i 1417 og allerede i 1418 ledte kongen forsvaret af borgen mod en flåde fra Hansestæderne. Slottet blev de danske kongers foretrukne opholdssted fra Christoffer af Bayern og frem til det blev nedrevet under Christian 6 i 1731. I slottes ca. 360 år lange levetid blev det flere gange udbygget og forsynet med tilbygninger. Under Christian 2 var adelsmanden Torben Oxe høvedsmand på slottet. Han havde en affære med kongens elskerinde, Dyveke, og blev (formentligt uretfærdigt) anklaget og dømt for mordet på hende i 1517. I 1521 blev Sten Sture den Yngres hustru, Christina Nilsson Gyllenstierna, indsat som fange i Blåtårn, hvor hun sad indtil 1524. Det var også Christian 2, som i 1521 indkøbte en altertavle til slotskirken under et besøg i Antwerpen.
Da Frederik 4 ombygede slottet, blev altertavlen skænket til Sortebrødrekirken i Viborg, hvor den stadigvæk findes.
I 1534 overgav slottets kommandant, Johan Urne, slottet til Christoffer af Oldenburg, som sammen med lybeckerne kæmpede for at få løsladt Christian 2 fra Sønderborg Slot og genindsætte ham som konge. Under Grevens Fejde sad Christoffer altså på slottet, mens borgere og bønder på Sjælland og i Skåne hærgede adelens gårde. Christian 3 moderniserede slottet o. 1550, og i 1595-96 fik Blåtårn et spir af Christian 4.
Det store tårn forrest til højre er Blåtårn, som blev brugt som statsfængsel. Den mest berømte fange er Leonora Christine Ulfeldt, som sad fanget her i 22 år fra 1663-1685. Her skrev hun Jammers Minde og herfra overværede hun den symbolske henrettelse af sin mand, Corfitz Ulfeld i slotsgården i 1663.
Frederik 4 foretog den sidste ombygning af slottet, inden den endeligt blev revet ned af Christian 6 og erstattet af det første Christiansborg.
Første Christiansborg
Christiansborg Slot (Det første Christiansborg) var ubetinget Chrisitan 6‘s største byggeri. Frederik 4’s ombyggede Københavns Slot var dårligt piloteret og kunne ikke reddes. Det blev nedrevet i 1731, hvorefter byggeriet af det nye slot begyndte. Slottet kunne indvies i 1740. Arkitekterne var Häusser, de Thura og Eigtved. Det blev en lukket firkantet bygning med tårn mod ridebanen. Endvidere slotskirke, ridehuse, stalde og Marmorbroen over Frederiksholms Kanal.
Slottet stod dog kun til 26. februar 1794, hvor det brændte som følge af en skorstensbrand. Det firefløjede slot brændte, men bygningerne omkring Ridebanen blev reddet, og står der endnu. Kongefamilien var hjemløs, så man købte Amalienborg-palæerne, som nu blev kongebolig.
Andet Christiansborg
Det blev arkitekten C.F. Hansen, som fik til opgave at tegne Det andet Christiansborg. Han kunne genbruge ydermure fra det brændte slot, men ændrede opbygningen væstentligt ved at sløjfe den store fløj med tårnet mod Ridebanen. Derved fik slottet hovedindgang fra slotspladsen, som det også havde været tilfældet med Københavns Slot. Slotskirken fra Det første Christiansborg brændte også, men C.F. Hansen fik opført en ny slotskirke, hvor de gamle mure kunne genbruges
Kongefamilien havde boet på Amalienborg siden branden i 1794, og hverken Frederik 6 eller Christian 8 havde lyst til at flytte tilbage til slottet. Derimod tog Frederik 7 slottet i brug, og det var også hertil, at en stor gruppe borgere gik i demonstration 21. marts 1848 med krav om en ny forfatning. Efter 1849 fik Rigsdagen overladt den fløj af slottet, som i dag huser Folketinget i Det tredje Christiansborg. I 1884 brændte Det andet Christiansborg også.
Tredje Christiansborg
Byggeriet af Det tredie Christiansborg startede i 1906, efter at arkitekten Thorvald Jørgensen, havde vundet en konkurrence om projektet. Slottet kom til at indeholde tre elementer. Rigsdagen, repræsentationslokaler til kongen (Christian 10 havde havde ønsket en bolig på slottet, hvilket han fik. Dog foretrak han alligevel at bo på Amalienborg) og Højesteret. Bygningen blev formelt indviet i 1927.
