Absalon var søn af Asser Rig og Inge Eriksdatter. Han voksede op på forældrenes gård i Fjenneslev sammen med sin storebror, Esbern Snare og Valdemar (den Store), der som afdøde Knud Lavards søn kom i pleje hos Asser og Inge. Her udviklede han et nært og livsvarende venskab med den 2-3 år yngre Valdemar. Absalon tilhørte således den sjællandske stormandsslægt, Hviderne.
Absalon tilbragte sin barndom på gården i Fjenneslev, men rejste derefter til Paris og studerede teologi ved et eller flere af de kirkelige skoler i byen. I Paris knyttede han venskab med munken Vilhelm fra augustinerklostret St. Genevieve. Han kom hjem i 1156, hvor han og hans bror Esbern støttede Valdemar og Knud i stridighederne med Svend. Han var også med til “Blodgildet i Roskilde” i 1157, hvorfra det lykkedes ham at flygte til sin mor i Fjenneslev. Efter at Valdemar var blevet enekonge i 1157, fik han indsat Absalon som biskop i Roskilde i 1158. I 1177 trak ærkebiskop Eskild i Lund sig tilbage for at gå i kloster i Clairvaux. Absalon fik pavens tilladelse til både at være ærkebiskop i Lund og samtidig biskop i Roskilde. Det er nok tvivlsomt, om Eskilds afkald på ærkebispestolen skete helt frivilligt, da han havde været en del i opposition til Valdemar. Imidlertid gjorde Skåningerne oprør mod deres nye ærkebiskop. Oprøret blev slået ned af Valdemars styrker ved Dysjebro i 1181. I forbindelse med Absalons magtovertagelse i Skåne byggede han borgen Skeingeborg i det nordlige Skåne.
Absalon er kendt som krigeren, som ledsagede kong Valdemar i togterne mod venderne. Han ledede flåden og organiserede søledingen, så landets “havne” kunne levere skibe og mandskab. Togterne kulminerede i 1169, hvor Arkona blev erobret den 15. juni (præcis 50 år før Dannebrog faldt ned fra himlen i Tallin!!)
Arkona var en typisk slavisk ringborg bygget af jord og træ. Ifølge Saxo var det i høj grad Absalons fortjeneste, at venderne overgav sig, blev døbt og kom under Roskildes bispestol. Selv efter dette fortsatte vendertogterne i flere år endnu og altid med Absalon som ivrig leder.
Ved Valdemars død i 1182 blev hans søn Knud 6. konge i en alder af 19 år. Men Absalon styrede landet i begyndelsen af Knuds regeringstid. Hans første problem var et oprør i Skåne, som samlede sig under Harald, som var søn af Harald Kesjas eneste overlevende søn, Oluf. Ligesom sin far tragtede Harald efter kongemagten i hele landet, men oprøret blev slået ned af Absalon i et slag ved Lommeå nord for Malmø. Det var også Absalons fortjeneste, at Knud ikke svor lensed til den tyske kejser, Frederik Barbarossa, som hans far havde gjort. Absalon fortsætter togterne mod venderne, og sammen med Knud erobrer han de vendiske områder i 1195. I 1191 havde Absalon overgivet bispestolen i Roskilde til sin nevø, Peder Sunesen.
Samtidig med vendertogterne byggede man borge. Ud over de kongelige borge, byggede Esbern Snare en borg i Kalundborg og Absalon byggede sin borg ved Havn i 1167.
Absalon stod for opførelsen af den nuværende Roskilde Domkirke til erstatning for den frådstenskirke, som blev bygget i 1000-tallet. Han byggede også den nye teglstenskirke i Sorø til erstatning for den tidligere frådstenskirke. Han hentede benene af sin farfar, Skjalm Hvide og farbror, Toke, og indmurede dem i to af kirkens piller.
Asserbo
Nord for Arresø lå bebyggelsen Aswarboth, dvs. Aswards boder. Bebyggelsen blev erhvervet af Ærkebiskop Eskild, som lagde den ind under Esrum Kloster. Senere blev den overtaget af Absalon, som ville grundlægge et kloster for Kateuserordenen. Men de inviterede munke syntes ikke om stedet og vendte tilbage til moderklosteret La Grande Chartreus i Frankrig. Senere overgik gården til Sorø Kloster, hvorfra den blev drevet og ombygget af forskellige bestyrere. Ruinerne stammer fra 1400-tallet . En af bestyrerne på Asserbo var Peder Oxe, som også blev den første kommandant på Krogen.
I Norra
I
Absalon er begravet i Sorø Klosterkirke