| Knud Dana-Ast (930-962) [biologisk far] [Harald Blåtand (932-985) fosterfar] | => | Svend Tveskæg 963-1014 |
Læs mere om Svend Tveskæg her: Kilder til 900-tallets historie
Svend Tveskæg var søn af Knud Dana-Ast og Tove Mistivojsdatter. Knud døde imidlertid før barnet blev født, og Tove giftede sig med broderen, Harald Blåtand, som så blev Svends fosterfar. Adam af Bremen skriver, at Otto 1 døbte Harald Blåtand sammen med hans hustru og deres lille søn, som fik navnet Svend Otto. Han angives at være født i 963 “på dagen for at mindes vor Herre Jesus Kristus”. Det må være Skærtorsdag i 963. Da Påskedag i 963 ifølge den julianske kalender faldt 19. april, må fødselsdatoen altså være 16. april.
Fra omkring 983 var Svend leder af et oprør mod Harald Blåtand, et oprør som også omfattede Svends fætter på mødrende side, Erik Tokesen, søn af Palnatoke samt Svends farbror Toke Gormsøn. Oprøret var også støttet af Svends morfar, fyrst Mistivoj, som var leder af abodritterne. I årene 983-984 resulterede oprøret i flere hændelser. Svend og Mistivoj angreb og hærgede Hamborg, men deres angeb blev dog slået tilbage. Svend og Erik angreb Hedeby, som var under kontrol af grev Theoderik af Haldesleben, og Svend og Toke angreb Haralds hær uden for Roskilde. Her udfordrede Svend sin far til en tvekamp, men måtte se sig besejret af sin far, som dog skånede sønnen.
Ved Hedeby er fundet to runesten (Hedeby 1 og Hedeby 3), som omtaler Svend. De omhandler muligvis begivenhederne i 983/984.
Harald døde i 985, hvorefter Toke kortvarigt blev konge. Toke rejste imidlertid til Sverige for at kæmpe mod Erik Segersäl, og i mellemtiden tog Svend magten i 986, mens Toke faldt i en slag ved Fyrisvallarne ved Uppsala.
I 987 anførte Svend en flåde til Normandiet for at hjælpe Richard 1 mod den franske konge. Undervejs anløb flåden Hedeby, hvor han bekæmpede et oprør fra indbyggerne.
De første år forløb dårligt for Svend. Adam af Bremen og Saxo er enige om, at det skyldes, at Svend havde vendt sig mod kristendommen. Han førte et uheldigt felttog mod Norge og blev to gange taget til fange af vendere eller jomsvikinger.
Svend var gift med Gunhild, som var datter af Fyrst Miescko 1 af Polen. Sammen med Gunhild fik han sønnerne Harald og Knud. Efter Gunhilds død giftede han sig med hendes søster, Sigefrida. som var enke efter svenske Kong Erik Segersäl. Dermed var den polske kong Boleslav 1 svoger til Svend. Nogle kilder angiver også hans hustru som Sigrid Storråde, men ifølge historikeren, Niels Lund, er hun en opdigtet person.
Svend erstattede de tysk indsatte bisper med bisper fra den engelske kirke. Han flyttede kongesædet fra Jelling til Roskilde, som også afløste Lejre.
Svend Tveskæg i England.
Svend foretog i 991 et togt mod England sammen med Olav Tryggvason. Her besejrede de englænderne i slaget ved Maldon, så Ethelred den Rådvilde måtte købe sig til fred ved at betalde Danegæld. Derved kunne Svend skaffe sig sølv til sit eget møntvæsen.
Togterne til England fortsatte de følgende år, hvor Svend og Olav sejlede op ad Themsen mod London i 994 dog uden at erobre byen. Det lykkedes Ethelred at splitte Svend og Olav, så de begyndte at kæmpe mod hinanden. I 997-999 var der stadige angreb fra vikingerne, som nu også overvintrede i landet.
Slaget ved Svold
Omkring år 1000 udkæmpedes slaget ved Svold mellem Olav Tryggvason, som nu var konge i Norge og på den anden side Svend Tveskæg og hans allierede kong Olof Skötkonung af Sverige. Adam af Bremen skriver 75 år senere, at det foregik år 1000 og at stedet var det snævreste sted i Øresund ved en ø, hvilket peger på Hven. Olav tabte og kastede sig i havet fra sit skib, Ormen hin Lange, og Svend blev norsk konge. Maskestenen på Moesgaard Museum er muligvis et minde om slaget. Runernes form peger på det rigtige tidspunkt, og indskriften lyder: “Gunulv og Øgot og Aslak og Rolf rejste denne sten efter fælle Ful. Han fandt døden … da konger kæmpede.”
I 1002 foretog Ethelred den Rådvilde en massakre på danskerne i Danelagen. Massakren, som startede 13. november, medførte fornyede angreb fra Danmark. Angrebene blev ledet af Thorkild den Høje og medvirkende var også Olav den Hellige.
I 1012/13 stod Svend selv i spidsen for en stor flåde og erobrede England. Til det fik han hjælp af sin søn, Knud den Store, som herefter rejste tilbage til Danmark.
Gainsborough
Svend slog sig ned i Gainsborough som engelsk konge 25. december 1013. Her regerede han fra Gainsborough Castle, som lå der hvor nuværende Old Hall ligger.
Svend døde dog allerede i februar 1014 ved fald fra en hest. Hans lig blev først først til York Minster, men senere blev det sejlet tilbage til Danmark. Ifølge hyldestskriftet til dronning Emma, Encomium Emmae Reginae, forfattet af en fransk munk i 1040’erne sørgede en engelsk kvinde for at få Svends lig ud af England og nedlagt i duftende urter. Svend blev hererefter begravet …. in monasterio, in honore sancte Trinitatis ab eodem rege constructo in sepulchro, quod sibi parauerat ….( …. i det kloster, som samme konge havde ladet opføre til den hellige trefoldigheds ære, i det gravsted, han havde indrettet til sig selv …..). Det er måske Trefoldighedskirken i Roskilde, som var en trækirke, der stod før frådstendskirken. Det kan også være Trinitatiskirken i Lundm, som var en trækirke, der var forløberen for Drottens Kirke, som var en stenkirke. . Den gravlagte kan senere være flyttet til Drottens Kirke og måske videre til domkirken. Domkirken har også hafte en trækirke som forgænger, og her har man fundet en tom grav. I Compendium Saxonis, en forkortet version af Gesta Danorum fra o. 1340, kan man læse, at Svend Tveskæg blev begravet i Roskilde i koret nær højalteret.
- Markante personligheder på Svend Tveskægs tid
- Pallig Tokesen (?-1002)
- Thorkild den Høje (964-1025)
Svend Tveskæg er begravet i Roskilde Domkirke / Lunds Domkirke / Drottens Kyrka (midlertidigt)