Christian 3 (1503-1559)

Kong Frederik 1
1471-1533		=>Kong Christian 3
1503-1559
Dynastisk forbindelse til Oldenborgerne

Christian 3 blev født på Gottorp Slot i 1503 som søn af Frederik 1 og hans første hustru, Anna af Brandenburg. Som 18 årig hørte han Martin Luthers taler i Wittenberg. Dette gjorde så stort indtryk på ham, at han tilsluttede sig den nye lære og blev lutheraner. Da Christians far arbejdede på at overtage kongemagten i Danmark efter Christian 2, hjalp Christian 3 ham militært sammen med Johan Rantzau. De overtog Fyn 13. april 1523, samme dag, som Christian 2 flygtede fra København. I 1525 blev Christian gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og året efter blev han indsat som statholder i Norge. Christian var fortsat ivrig tilhænger af den lutherske tro, og i 1526 gik han imod den katolske kirke og lukkede klosteret i Haderslev, hvor han var indsat som statholder og boede på Haderslevhus. På sin rejse til Norge som ny statholder, arbejdede han også stærkt for den nye tro. Bl.a. plyndrede han Mariakirken i Oslo for katolsk inventar.

Christian 3 Jacob Binck, 1550. Frederiksborg

I 1533 døde Christians far, Frederik 1, og der var nu mange aktører i gang med pleje deres særinteresser. Christian havde to yngre halvbrødre, Hans den Ældre og Adolf, som var hhv. 18 og 23 år yngre. Størstedelen af adelen ville gøre Hans til konge. Den lutherske del af adelen satsede på Christian og lybækkerne ledet af borgmesteren Jürgen Wullenwewer ville bryde alliancen med Nederlandene og arbejdede for at få befriet Christan 2 i Sønderborg. Ved siden af var der religionsstridighederne, hvor størstedelen af adelen og selvfølgelig bisperne var katolske, mens almuen, specielt i København og Malmø samt lybekkerne var lutherske. Alt dette gjorde, at kongevalget blev udskudt til 1534.

Grevens Fejde 1534-1536

Lübeck var meget interesseret i at få Christian 2 til konge igen, så de hentede Christoffer af Oldenburg, som skulle starte en krig i Danmark på Christian 2’s vegne. I 1534 havde Christoffer sammen med lübeckerne taget kontrollen over Sjælland og Skåne, hvor almuen sluttede sig til ham. Den jyske adel var splittet i en katolsk del, der gerne så Christian 3’s unge halvbror, Hans på magten og resten, herunder lavadlen, som hellere ville have Christian på tronen. Der blev afholdt møde blandt adelen i Gl. Ry Kirke den 4. juli, hvor man valgte Christian til konge – hårdt presset af lavadelen, som stod uden for kirken. På mødet var Mogens Gøye ivrig fortaler for Christian 3, mens biskop Stygge Krumpen ville have Hans.

Gl. Ry Kirke. Den oprindelige kirke forfaldt efter reformationen. Dog står den østlige fløj fra middelalderen tilbage. I 1912 blev tårnet bygget på det sted, hvor det oprindelige tårn havde stået. Arkitekten var Hack Kampmann fra Aarhus. Kirken var oprindelig en valfartskirke for den nærliggende Skt. Sørens Kilde, og var ejet af Øm Kloster.
800 m øst for kirken for enden af Skovbjergsvej ligger Sct Sørens Kilde. Søren eller Severin var biskop i Køln i 400 tallet, men et lokalt sagn siger, at Søren var en bonde fra Ry, som fik en åbenbaring, mens han var ude at pløje sin jord. Han forlod plov og heste, og rejste til Køln, hvor han blev biskop.

Christian sendte en trop ryttere til Danmark fra Holsten som beskyttelse mod Christoffer, som 1. august tog over Storebælt og besatte Fyn, herunder Nyborg Slot, men 18. august blev Christian hyldet som dansk konge i Horsens.

Christian 3 var altså bl.a. i krig med Lübeck, hvilket bandt hans styrker i Holsten, men 18. november 1534 blev der sluttet en seperat fred med den demokratiske borgmester Jürgen Wullenwever i Lübeck, hvorefter Christian kunne koncentrere sig om Danmark. Han sendte Johan Rantzau op i Jylland, og Rantzaus tropper besejrede oprørerne under Skipper Clement i Aalborg 18. december 1534.

Herefter slog Christian sig sammen med Gustav Vasa for at besejre oprørerne i Skåne, Halland og Blekinge. I 1535 kom det til mange episoder i Skåne og Sjælland, hvor bønder og borgere under ledelse af Christoffer stormede adelens borge. Oprøret blev knust på Fyn ved slaget på Øksnebjerg 11. juni. Her var Rantzaus tropper så brutale, at Christian efterfølgende to afstand fra dem. I Østersøen stod et stort søslag i juni med en dansk-svensk-holstensk flåde ledet af Peder Skram på den ene side mod en flåde fra Lübeck på den anden side. Resultatet var en total dansk sejr. Herefter blev København omringet af Christians og Rantzaus styrker fra land og Peder Skrams flåde fra søen i en belejring, som startede 24. juli 1535. Christian blev hyldet som konge dels på tinget i Ringsted og dels på Skt. Libers Høj i Lund. Han havde nu magten i hele riget undtagen København, som nu var afskåret fra omverdenen med forfærdelig hungersnød til følge. Byen overgav sig til slut den 27. juli i 1536. Den beholdt sine privilegier, men Christoffer blev sendt ud af landet.

Under Grevens Fejde anvendte man hjelm og hagebøsse. Tøjhusmuseet
I 1943 blev Reformationsmonumentet opsat på Bispetorvet i København lige over for Domkirken, Monumentet er udført af Max Andersen og Harald Lønborg-Jensen
En af friserne på refomationsmonumentet forestiller Herredagen på Gammeltorv 30. oktober 1536 ca. tre måneder efter, at byen havde overgivet sig. Personen til højre for Christian 3 oplæser en reces, som indeholdt grundlaget for den nye kirkeordning.

Man startede med at fængsle de katolske biskopper, herunder Stygge Krumpen. Der skulle inddrages kirkegods – til betaling af den lejede hær, og for fremtiden skulle landet styres af et råd bestående af konge og adel uden kirkelig deltagelse. Klostrene blev nedlagt, men fik lov at fortsætte så længe de nuværende munke og nonner levede.

Københavns Universitet var blevet lukket i 1536 men blev nyindviet i 1537, nu som lutheransk. Dette mindes stadigvæk i universitetets segl.

Universitetes segl – her opsat på Regensen.

Christiern Pedersen var teolog og havde lavet Christian 2’s danske oversættelse af Det nye Testamente. Nu fik han til opgave at lave en dansk oversættelse af hele biblen. Den blev udgivet i 1550 og blev normdannende for det danske skriftsprog.

Christian 3’s bibel. Starten på Det gamle Testamente. Nationalmuseet
Christian 3’s dansksprogede bibel fra 1550. Frederiksborg

Efter magtovertagelsen stod Christian over for et problem med Christian 2’s to voksne døtre, Dorothea og Christine, som nu kunne kræve magten i landet efter deres fængslede far. I hvert fald arbejde Dorotheas mand, Grev Frederik den Vise af Phalz på dette sammen med Christian 2’s svoger Karl 5 som hævdede arveretten både til Danmark og Sverige. Christian og Gustav Vasa stod således begge over for truslen fra kejseren, og det førte til, at de indgik en aftale i Brømsebro i 1541 om fælles forsvar. Tilbage var to udestående problemer. Gustav Vasa krævede Gotland tilbageleveret. Øen var jo erobret af Valdemar Atterdag i 1361. På den anden side ville Christian ikke afskrive sig retten til den svenske trone, en ret som han havde fra Christian 2‘s tid.

Christian 3, Kronborgtapet, Hans Knieper, Nationalmuseet. Han står udenfor det belejrede København i 1536.

Efter at der nu var nogenlunde fred med Gustav Vasa og Karl 5, arbejde Christian på at modernisere nogle af landets kongeborge, bl.a. Malmøhus, Københavns Slot, Nyborg Slot, Koldinghus og Riberhus.

Christian 3’s rigssværd fra 1551. Rosenborg

En ny strid mellem Danmark og Sverige opstod i 1544. Her begyndte Christian 3 igen at bære de tre kroner i det danske rigsvåben. Det gjorde Gustav rasende, da han påstod, at det jo var Sveriges rigsvåben (fra de tre kroner, som vajede over det stockholmske slot af samme navn). Her ses Christian 3’s våbenskjold (Frederiksborg). De 5 store felter indeholder: 1) de tre danske løver, 2) den norske løve, 3) de tre svensk kroner, 4) den gotlandske løve, 5) den vendiske lindorm.

Christian blev enehersker i hertugdømmerne indtil 1544, hvor de blev opdelt mellem ham selv og hans to yngre brødre Hans og Adolf, sådan at Christian selv fik den sønderborgske del, Hans fik den haderslevske del og Adolf fik den gottorpske del. Her kan man se et kort over opdelingen.

Christian 3 døde 1559 og er begravet i Roskilde Domkirke