Valdemar Knudsøn (1158-1236)
Valdemar Knudsøn var søn af Knud den 5. Han blev født efter sin fars død i Roskilde, og kom herefter i pleje sammen med sin storebror, Niels, hos Valdemar og Sophia. Valdemar blev biskop i Slesvig i 1178, og siden også hertug i Slesvig, hvor han fungerede som formynder for den unge Valdemar Sejr. Han grundlagde Ryd Kloster ved Flensborg Fjord. I 1192 blev han valgt til ærkebiskop over Hamborg-Bremen Som kongesøn påberåbte han sig retten til kongemagten i Danmark frem for Knud 6 og flygtede til Sverige hvorfra han samlede en hær og invaderede Danmark, og lod sig udråbe til konge. I oprørsforsøget blev han støttet af grev Adolf 3, af Holsten. Valdemar blev fængslet og indsat først på Nordborg Slot og efterfølgende på Søborg Slot, hvor han sad i 14 år frem til 1206. Han blev efter sigende løsladt, efter forbøn fra dronning Dagmar.
Han blev igen ærkebiskop i Bremen 1208-1217, hvor han blev afsat. Efter Valdemar Sejrs tilfangetagelse på Lyø i forsøgte han en sidste gang forgæves et væbnet overfald på Danamark.
Citeaux
Valdemar Knudsøn døde i en alder af ca. 78 år i klostret i Citeaux, hvor han er gravlagt bag højalteret i klosterkirken.
Adolf 3 (1160-1225)
Adolf 3 var greve af Holsten fra 1164, dog først med sin moder som formynder. Han grundlagde Hamborg som købstad i 1189. Byen lå der i forvejen i forbindelse med borgen, Hammaburg, grundlagt af Karl den Store. På Trostbrücke i Hamburg står en statue af Adolf 3. Han kæmpede sammen med Valdemar Knudsøn mod Knud 6 i 1192. I 1201 angreb Valdemar Sejr, som var hertug i Slesvig, byen, hvor han blev taget til fange og indsat på Søborg Slot. Herfra blev han løsladt i 1203 mod at træde tilbage som greve overlade magten til Albert af Orlamünde, der fik Holsten i len af Valdemar Sejr. Adolf boede sine sidste år på på familieslottet Schaumburg ved Kassel. Adolf 3 er begravet i Kölner Dom
Albert af Orlamünde (1182-1245)
Albert var søn af prinsesse Sophia, som var datter af Valdemar den Store. Han fik Holsten i len af Valdemar Sejr indtil det blev tabt i 1227 i slaget ved Bornhøved. Ukendt gravsted
Heilwig af Lippe (1200-1250)
Heilwig af Lippe var grevedatter fra Lippe ved Schaumburg, hvorfra Shaumburg-greveslægten stammer. Hun var gift med Adolf 4 og dermed mor til dronning Mechtilde. Hun grundlagde cistercienserklostret Harvesterhude i Hamborg, hvor vandløbet Pepermölenbek løber ud i Elben. Klosteret er nu borte, men vandløbet mindes i gadenavnet.
Klostret blev flyttet til “Valle Virgum” som nu kun mindes i gadenavnet Frauental og fik et datterkloster, Johannesklostret, som ligger i Heilwigstrasse. Her ses en tavle anbragt, hvor klostret i Valle Virgum lå.
Ukendt gravsted
Adolf 4 (1205-1261)
Adolf 4 var søn af Adolf 3 og greve fra 1227.Han var far til Dronning Mechtilde. I 1227 vandt han Holsten tilbage fra Valdemar Sejr i slaget ved Bornhøved. Under slaget afgav han løfte om at blive munk, hvis han vandt. Dette skete i 1137, hvor han indgik i franciskanerordenen i Kiel. Adof 4 blev begravet i Kieler Kloster, som han selv havde grundlagt.
Valdemar Abelsøn / Valdemar 3 (?-1257)
Valdemar Abelsøn var ældste søn af Abel. Da faderen døde i 1252, kunne han ikke efterfølge ham som konge. Han var på tidspunkt kidnappet og sad indespærret i Køln. Som sønderjysk hertug lå han i konstant strid med Christoffer 1. Han er begravet i Slesvig Domkirke
Erik Abelsøn (1241-1272)
Erik var søn af Abel. Efter broderen, Valdemar Abelsøns død i 1257 gjorde Erik krav på lensretten, men dette modsatte Christoffer 1 sig, så Erik blev først hertug i 1260, året efter Christoffers død. I 1259 deltog Erik sammen med biskop Peder Bang i Roskilde og fyrst Jaromar 2 fra Rügen i kampe mod Danmark, som var styret af enkedronning Margrete Sambiria.
I 1261 kæmpede Erik mod Margrete Sambirias styrker i kampen ved Lo Hede. Her vandt Erik og han fængslede Margrete og hendes 12-årige søn, Erik Klipping. Erik overtog Gottorp Slot, som indtil da havde været bolig for bispen i Slesvig. Erik var gift med Jaromar 2‘s datter, Margrete af Rügen, og han er begravet i Slesvig Domkirke.
Gerhard den Blinde (1254-1312)
Gerhard den Blinde var barnebarne af Adolf 4. Han blev i 1293 gift med Agnes af Brandenburg, som var enke efter Erik Klipping, som blev dræbt i 1286.
Gerhard er begravet i Sankt Mariendom i Hamborg.
Valdemar 4 (1262-1312)
Valdemar 4 var søn af Erik Abelsøn og Margrete af Rügen. Han var gift med Anastasia af Schwerin-Wittenberg, der var oldebarn af Henrik 1 af Schwerin. Striden mellem Christoffers og Abels gren af kongeslægten fortsatte, så Valdemar blev først hertug i Slesvig i 1283, hvor Erik Klipping blev tvunget til at give ham landsdelen i forlening. Striden blussede op igen i 1285, hvor Valdemar blev indsat som fange på Søborg Slot. Han blev dog løsladt året efter, samme år, som Erik Klipping blev dræbt i Finderup Lade. Selv om Valdemar ikke var en af de sammensvorne, som blev dømt skyldige i mordet, har der siden hvilet en tung mistanke om, at han var bagmanden. Alligevel blev han indsat som formynder for den unge konge, Erik Menved af enken, Agnes af Brandenburg. Valdemar 4 er begravet i Slesvig Domkirke.
Erik 2 (1288-1325)
Erik 2 var søn af Valdemar 4 og gift med Adelheid af Holsten-Rendsburg. . I hele Eriks regeringstid var der stridigheder med Erik Menved og Christoffer 2 om lensforhold. Erik var far til Kong Valdemar 3 og til dronning Helvig. Erik 2 er begravet i Slesvig Domkirke
Adelheid af Rendsburg (1295-1350)
Adelheid var datter af grev Henrik 1 af Holsten og var gift med Erik 2 af Slesvig Hun var således mor til både kong Valdemar 3 af Danmark og dronning Helvig af Danmark. Efter Erik 2’s død giftede hun sig med grev Dietrich von Honstein-Heringen og boede herefter i Harzen. Hendes gravsted kendes ikke
Johan den Milde (1297-1359)
Johan den Milde var søn af Gerhard den Blinde og Agnes, så han var Erik Menveds og Christoffer 2’s halvbror. Han fik Sjælland, Lolland og Skåne i pant under Christoffer 2. Lod dog Magnus Smek overtage pantet i Skåne. Han udbyggede borgen Ravnsborg på Lolland.
Hans grav kendes ikke.
Henrik (1317-1385)
Henrik, kaldet Jernhenrik, var søn af Gerhard 3. Efter drabet på faderen i 1340 indgik Henrik og hans bror Niclaus forlig et med Valdemar Atterdag, som indebar, at brødrene kom til regere over Slesvig. Begge brødre støttede Lybeckerne i deres kampe mod Valdemar Atterdag, og Henrik var anfører for den hanseflåde som erobrede Absalons borg i 1368. Han deltog som lejesoldat i flere europæiske krige og var muligvis på rejser til Italien og Jerusalem. Hans grav kendes ikke. |
Niclaus (1321-1397)
Niclaus var søn af Gerhard 3. Han var sammen med broderen Henrik hertug i Slesvig. Begge brødre støttede Lybeckerne i deres kampe mod Valdemar Atterdag. Niclaus er begravet i Skt. Laurentius Kirche i Itzehoe
Gerhard 6 af Holsten / Gerhard 2 af Slesvig (1367-1404)
Gerhard 6 / Gerhard 2 var søn af Henrik og blev indsat som Slesvisk hertug af Margrethe 1 i 1386. Gerhard 2 er begravet i Skt Laurentius Kirche i Itzehoe.
Henrik 4 (1397-1427)
Henrik 4 var søn Gerhard 2 (Gerhard 6). Han var kun 7 år, da hans far døde, så i starten blev Slesvig styret af hans mor, Katharina-Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg og især hendes bror, Henrik den Milde af Braunschweig-Lüneburg. Han kæmpede mod dronning Margrethe om herredømmet i Slesvig og mistede Flensburg i 1412. Så fortsatte han kampene mod Margrethes efterfølger, Erik af Pommern og blev dræbt i et angreb på Flensburg i 1427. Henrik 4 er begravet i Skt. Laurentius Kirche i Itzehoe.
Adolf 8 (1401-1459)
Adolf 8 var søn af Gerhard 2 (Gerhard 6). Han fortsatte Henrik 4’s kampe mod Erik af Pommern, som blev afsat som konge i 1439. Den nye konge, Christoffer af Bayern, blev forpligtet til at give Slesvig i len til Adolf. Da Christian 1 blev dansk konge i 1448, havde Adolf afslået tilbuddet om den danske trone. Han døde barnløs og dermed uddøde den Schauenburgske linje af det Holstenske fyrstehus.
Året efter, i 1460, blev den nye danske konge, Christian 1, valgt som hertug i Slesvig og til greve i Holsten. Christian 1 var Adolfs nevø. Adolf 8 er begravet i Skt. Laurentius Kirche i Itzehoe.
Adolf af Gottorp (1526-1586)
Adolf var søn af Frederik 1 og hertug i den gottorpske del. Adolf tog initiativ til krigen mod Ditmarsken i 1559, som han førte og vandt sammen med Hans den Ældre og Frederik 2.
Hertug Adolf af Gottorp blev også en af stamfædrene til det svenske kongehus, da hans datter, Christine, blev gift med Karl 9. Han er begravet i Slesvig Domkirke
Daniel Rantzau (1529-1569)
Daniel var sønnesøn af Johan Rantzaus fætter.
Han ledede de danske landstyrker i syvårskrigen (1563-1570) fra 1565. I 1565 besejrede han en talmæssigt overlegen svensk styrke ved Axtorna sydøst for Varberg. I 1569 døde han i forsøget på at tilbageerobre Varberg. Her er opsat et mindesmærke for ham på Rantzausklippen. Han er begravet i St. Catharinen Kirche i Westensee ved Kiel.
Hans den Yngre (1545-1622)
Hans den Yngre var søn af Christian 3. I 1564 blev den Sønderborgske del af hertugdømmerne opdelt, så Hans fik hele Als, Ærø samt Plön. Senere fik han området syd for Flensborg Fjord, hvor Ryd Kloster lå. Her byggede han slottet Glücksborg. Hans blev stamfader til bl.a. den glückborgske linje, hvorfat Christian 9 i 1863 blev konge. Hans døde på Glücksborg og er begravet på Sønderborg Slot.
Johan Adolf (1575-1611)
Johan Adolf var søn af Hertug Adolf af Gottorp. Han var gift med Christian 4‘s søster, Augusta.
Johan Adolf er begravet i Slesvig Domkirke.
Augusta af Danmark (1580-1639)
Agusta var datter af Frederik 2. Hun blev født efter faderens død. Augusta giftede sig med Johan Adolf af Gottorp, men hun var som lutheraner gennem hele ægteskabet uenig i sin calvinistiske mands religiøse anskuelse.
Augusta er begravet i Slesvig Domkirke.
Frederik 3 (1597-1659)
Frederik 3 (ikke at forveksle med den danske konge, Frederik 3) var søn af Johan Adolf og fætter til svenske Gustav Adolf. Under Torstensson-krigen faldt han Danmark i ryggen, da han understøttede general Torstenssons styrker. Efter fredsslutningen i 1660 var den gottorpske del af hertugdømmerne ikke længere et dansk len.
Frederik 3 var interesseret i kunst og videnskab. Han fik konstrueret to glober. Den gottorpske kæmpeglobus var baseret på det geocentriske verdensbillede og var opstillet ved Gottorp Slot. Den eksiterer ikke længere, men der findes en kopi ved slottet. Den gottorpske himmelglobus var baseret det heliocentriske verdensbillede, og det findes nu på Frederiksborg Slot.
Han er begravet i Slesvig Domkirke
Christian Albrecht (1641-1695)
Christian Albrecht var søn af Frederik 3. Han lå i strid med Christian 5 om bestemmelsen fra Roskildefreden om, at den gottorpske del af hertugdømmerne skulle være uafhængig af Danmark. Han grundlagde også universitetet i Kiel.
Christian Albrecht er begravet i Slesvig Domkirke
Frederikke Amalie (1649-1704)
Frederikke Amalie var datter af den danske konge Frederik 3. Hun blev gift med Christian Albrecht i 1667.
Frederikke Amalie er begravet i Slesvig Domkirke.
Carl af Hessen (1744-1836)
Carl af Hessen var formelt men ikke reelt landgreve af Hessen-Kassel. Han blev tidligt tilknyttet Christian 7‘s hof, hvor han havde stor indflydelse på kongen. Han blev dog skubbet til side af andre kræfter ved hoffet og endte sine dage som statholder i Slesvig-Holsten med bopæl på Gottorp Slot. Opholdet blev dog afbrudt af et par år som overgeneral i Norge og nogle år ved hoffet, hvor han var blevet gode venner med Frederik 6. Han var far til dronning Marie Sophie Frederikke og morfar til Christian 9. Carl var i øvrigt beslægtet med kongehuset ved, at hans moster var Frederik 5‘s første dronning Louise.
Carl af Hessen døde i 1836 i en alder af 91 år. Han er begravet i Slesvig Domkirke.
Louise af Danmark (1750-1831)
Louise af Danmark var datter af Frederik 5 og Louise af England. Hun var gift med Carl af Hessen og levede sammen med ham på Gottorp Slot. Louise var mor til dronning Marie Sophie Frederikke.
Louise døde i 1831 i en alder af 80 år. Hun er begravet i Slesvig Domkirke.
Louise Augusta (1771-1843)
Louise Augusta var officielt datter af Christian 7 og Caroline Mathilde, men i virkeligheden var hendes far Johann Friedrich Struensee. Hun var kun 1 år, da hendes mor blev forvist til Celle. Hun levede ved danske hof til 1786, hvor hun giftede sig med Frederik Christian af Augustenborg. Louise Augsta blev mor til de oprørske sønner, hertug Christian August 2 af Augustenborg og grev Frederik, prins af Nør.
Louise Augusta er begravet på Sønderborg Slot.
Christian August af Sønderborg-Augustenborg (1768-1810)
Christian August var direkte efterkommer i 6. led af Hans den Yngre og tilhørte dermed den augustenborgske gren af den oldenburgske kongeslægt. Han var i øvrigt svoger til Louise Augusta.
Christian August fik en militær karriere i Danmark og blev efter deltagelse i revolutionskrigene på østrisk side udnævnt til general i Norge i 1803. Under krigen mod Sverige 1808-1809 var han leder af den norske hær, som han førte frem til flere sejre. I 1809 blev han udnævnt til statholder i Norge, og samme år blev den svenske konge, Gustav 4 Adolf afsat af den svenske hær, hvorefter de svenske stænder valgte Christian August som svensk kronprins under navnet Carl August. Som kronprins blev han formelt adopteret af den svenske konge Karl 13. Han fik opbakningt fra de lavere stænder, men stødte på modstand hos aristokratiet. Christian August døde efter at have fået et slagtilfælde og styrtet fra en hest ved en troppeparade i Kvidinge i Skåne den 28. maj 1810. Efter dødsfaldet bredet sig et rygte om, at han skulle være forgiftet.
Christian August er begravet i Riddarholmens Kirke
Frederik Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1785-1831)
Frederik Vilhelm af Glücksborg var far til Christian 9. Han blev som ung sendt til Danmark af sin forældre i Preussen. Her fik han en militær karriere, og efter sit ægteskab med Louise Karoline af Hessen-Kassel fik det nygifte par lov til at bo hos Louises forældre på Gottorp Slot. Louises far, Carl af Hessen, var statholder i Holsten med bolig på slottet. Ægteskabet bragte Vilhelm tæt på den danske kongefamilie, idet Louise Karoline var søster til dronning Marie Sophie Frederikke og hendes morfar var Frederik 5. I 1825 overdrog Frederik 6 slottet Glücksborg til Vilhelm og Louise Karoline. Vilhelm, som selv var en fjern efterkommer af Christian 3, havde indtil da været titulær hertug af Sønderborg og Beck.
Frederik Vilhelm døde i 1831 i en alder af 46 år. Han er begravet i Slesvig Domkirke
Louise Karoline af Hessen-Kassel (1789-1867)
Louise Karoline af Hessen-Kassel var mor til Christian 9. Hun var datter af Louise af Danmark og dermed barnebarn af Frederik 5 og søster til dronning Marie Sophie Frederikke. Hun fik sammen med sin mand, Frederik Vilhelm af Glücksborg, overdraget Glücksborg Slot i 1825.
Louise Karoline døde i 1867 i en alder af 77 år. Hun er begravet i Slesvig Domkirke.
Peter Hjort Lorenzen (1791-1845)
Peter Hjort Lorenzen var medlem af stænderforsamlingen for Slesvig. Her var han fortaler for, at Slesvig ikke skulle tilslutte sig Det tyske Forbund, og han hævdede retten til at tale dansk i forsamlingen, på trods af en bestemmelse om, at sproget var tysk. Berømt er protokollen fra stænderforsamlingens møde i Slesvig i 1842, hvor der står: “han talte dansk, og han vedblev med at tale dansk”. Peter Hjort Lorenzen var en af initiavtivtagerne til folkemøderne på Skamlingsbanken, hvor han også selv er mindet.
Peter Hjort Lorenzen døde i 1845 i en alder af 54 år. Han er begravet på Klosterkirkegården i Haderslev.
Uwe Jens Lornsen (1793-1838)
Uwe Jens Lornsen var født på Sild, hvortil han kom tilbage i 1830 som landfoged udnævnt af Danmark. Han arbejde kraftigt for en samling af Slesvig, Holsten og Lauenborg til én stat under den danske konge men med tilknytning til Det tyske Forbund. Han blev arresteret i 1832 og indsat i fæstningen i Rendsborg. Fængselsopholdet og egne psykiske problemer knækkede ham, og i 1838 begik han selvmord i nærheden af Genève.
Uwe Jens Lornsen døde i 1838 i en alder af 44 år. Han blev begravet på kirkegården i Vandoevre i Schweiz. Kirkegården er siden nedlagt, og der er ikke længere spor af graven. På hans fødeø, Sild, findes et mindesmærke for ham.
Christian August af Augustenborg (1798-1869)
Christian August var søn af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dermed bror til dronning Caroline Amalie og svoger til Christian 8.
Da det blev klart, at den oldenburgske linje ville uddø med Frederik 7, gjorde Christian August krav på den danske trone, som mandlig efterkommer af Christian 3. Dette krav blev afvist af Christian 8 i 1846 med et offentligt brev om arvefølgen i Danmark og hertugdømmerne. Christian Augusts arvekrav var reelt nok. Han var 5 gange tipoldebarn af Christian 3 i mandlig linje, mens Christian 9, som var den foretrukne tronfølger til Frederik 7, var 6 gange tipoldebarn af Christian 3 i mandlig linje. Christian August sympatiserede ikke med de demokratisk tanker bag det oprør, som i 1848 førte til udbruddet af Første Slesvigske Krig. Efter krigen blev Christian August landsforvist.
Christian August døde i 1869 i en alder af 70 år. Han blev begravet i parken hørende til Schloss Primkenau.
Frederik af Nør (1800-1865)
Frederik af Nør var bror til Christian August af Augustenborg og dronning Caroline Amalie. Han boede på godset Nør ved Eckernførde.
Frederik kaldte sig selv for Prinsen af Nør, hvilket referede til, at hans bror, Christian August arbejdede på at blive dansk konge efter den barnløse Frederik 7. Han deltog på oprørernes side i Første slesviske krig. Her ledede han erobringen af fæstningen i Rendsborg 24. marts 1848 men tabte som general slaget ved Bov i april samme år. Efter krigen blev han landsforvist sammen med sin bror.
Frederik af Nør døde i 1865 i en alder af 64 år. Han er begravet på Alter Friedhof, Krusendorf.