Ottar
Ottar er nævnt i Ynglingetal og Beowulf-kvadet. Han var far til Adils og Hød.
Ottar er muligvis begravet i Ottarshögen nord for Uppsala
Adils (o. 506-?)
Adils var konge i Uppsala. Han blev gift med Rolf Krakes mor (og halvsøster), Yrsa. I den danske sagnhistorie er han mest kendt for kampen mod Rolf Krake på Fyrisvallarna. Adils havde et barnebarn, Ingvar, som også blev konge i Uppsala. Ifølge Ynglingasaga døde Ingvar under et togt til Øsel ved Estland. Ved byen Salme på Øsel har man fundet bådgrave og 41 skeletter fra 700-tallet. Skeletterne var forsynet med spillebrikker og et af skeletterne havde kongebrikken i munden, så det kan være kong Ingvar.
Adils er formentlig begravet i Gamla Uppsala
Hother / Hjørvad
Hother var konge på Øland. Han var fætter og svoger til Roar, som han dræbte ved et gæstebud i Lejre. Hother blev selv dræbt kort tid efer af en af Roars mænd. Begivenheden er skildret af Grundtvig i digtet, Sol er oppe.
Hoters gravsted kendes ikke, men med Hårlev Kirke på Stevns findes Hothers Høj.
Styrbjørn Olofson (935-986)
Styrbjørn Olofson var svensk vikingehøvding. Han var nevø til Konge Erik Segersäl og hans søster, Gyrithe, var gift med Kong Harald Blåtand. Han giftede sig i øvrigt selv med Tyra, som var datter Harald Blåtand og Tove Mistivojsdatter. Styrbjørn allierede sig med Toke Gormsøn og udfordrede Erik Segersäl i kampen ved Fyrisvallarna. Under en tvekamp med Erik kastede Styrbjørn et spyd efter ham, hvilket resulterede i, at han blev dræbt af tre af sine egne krigere, angiveligt for at skåne ham for efterfølgende fangenskab og tortur.
Styrbjørns gravsted er ukendt
Erik Segersäl (o.945-994)
Erik Segersäl var formentlig den første svenske konge, som var konge i alle de tre gamle svenske områder, Svealand, Östergötland og Västergötland – altså hele det daværende Sverige. Han var konge samtidig med Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Han grundlagde Sigtuna ved Mälaren. Byen var svensk kongeby indtil Birger Jarl grundlagde Stockholm i 1252.
Erik Segersäll fik sit navn, fordi han besejrede sin nevø, Styrbjørn Olofsson i slaget ved Fyrisvallarna, som ligger ved Uppsala.
I 986 blev han angrebet af sin nevø, Styrbjørn Olofson ved Fyrisvallerne. Styrbjørn mente, at han havde krav på den svenske trone, og havde allieret sig med Toke Gormsøn. Imidlertid havde Erik og Svend Tveskæg indgået en hemmelig aftale, som medførte af halvdelen af Tokes og Styrbjørns styrker deserterede, og Toke blev selv dræbt i det efterfølgende slag. Nogle kilder mener, at Erik senere allierede sig med sin svoger, Boleslav 1 af Polen mod danske Svend Tveskæg, og en overgang faktisk var dansk konge. Erik konverterede muligvis til kristendommen. Samme år, som han døde, giftede Erik sig med Siegefrida, som var søster til Svend Tveskægs dronning, Gunhild Miesckosdatter.
Erik Segersäll er muligvis begravet i Gamla Uppsala
Olof Skötkonung (976-1022)
Olof Skötkonung var søn af Erik Segersäl.
I 987 blev Olof sendt til Lund for at blive opdraget hos Svend Tveskæg og i dennes fravær af enkedronning Helga af Kyiv. Han blev svensk konge efter sin fars død i 994. Olof Skötkonung er den første kristne konge i Sverige. Det lykkedes ham dog ikke at få udbredt kristendommen til det hedenske Gamla Uppsala. I 1012 blev han døbt ved Sankt Sigfreds Kilde i Husaby, hvor der rejstes en kirke. Der er mange tolkninger af tilnavnet. Det kan muligvis stå for skat eller mønt. Olof Skötkonungs kongeby var Sigtuna, hvor han også slog mønt. Oluf Skötkonung kæmpede sammen med Svend Tveskæg mod norske Olav Tryggvason i slaget ved Svold. Ud over sønnen Anund Jacob havde Oluf bl.a. datteren Ingegerd. Hun blev gift med Yaroslav 1 af Novgorod og Kiev, og blev på denne måde tip-tip oldemor til Valdemar den Store.
Han siges at være begravet lige udenfor Husaby Kirke, hvor man også kan se hans grav. Det er dog ret usikkert.
Anund Jacob (1008-1050)
Anund Jacob var søn af Olof Skötkonung og var svensk konge. Han var gift med Gunhild Svejnsdotter, som kortvarigt blev dansk dronning gift med Svend Estridsen efter Anund Jacobs død.
Han kæmpede sammen med Olav den Hellige mod Knud den Store i slaget ved Helge Å i Skåne, hvor han tabte. Anund Jacobs kongeby var Sigtunga, hvor han også slog mønt. Han er muligvis begravet i byen Annestad, hvor der står en 4 m høj sten kaldet “Kung Anes Sten” . Ved stenen skulle man have fundet en kobberkiste omkring år 1700.
Inge den Ældre (?-1105)
Inge den Ældre var søn af kong Stenkil, som døde i 1066, og dermed af stenkilslægten. Det var først under Inge, at det lykkedes at kristne Gamla Uppsala, som på dette tidspunkt blev regeret af Blot-Sven. Inge lå i kamp med den norske konge Magnus Barfod, men de sluttede fred i Kongshelle, hvor mægleren var Erik Ejegod. Inges datter, Margrethe Fredkulla, blev viet til Magus Barfod og senere kong Niels.
Inge er begravet i Vreta Kloster
Helena (1065-1140)
Helena var af svensk stormandsslægt. Hun var gift med Inge den Ældre og mor til Dronning Margrete Fredkulla.
Helena er begravet i Vreta Kloster.
Inge den Yngre (?-1125)
Inge den Yngre var nevø af Inge den Ældre. Han var gift med Ulvhild, som senere blev gift med kong Niels og derefter med Sverker den Ældre. Han er begravet i Vreta kloster sammen med sin bror, Philip, som også var svensk konge.
Sverker den Ældre (1100-1156)
Sverker den Ældre var svensk konge og stamfar til sverker-slægten. Han var gift med Ulvhild, som tidligere havde været gift med danske kong Niels og også gift med Richiza af Polen, som tidligere havde været gift med Magnus den Stærke. Sverker var far til Knud 5‘s dronning Ingegerd/Helene. Sverker blev dræbt i 1156 -formentlig af Magnus Henrikson, som var i ledtog med Svend Grathe. Sverker er begravet i Alvastra Kloster.
Erik den Hellige (1120-1160)
Erik den Hellige var svensk konge, stamfar til Erik-slægten og gift med danske Kristina Bjørnsdatter. Hun var barnebarn af Harald Kesja og også af Inge den Ældre.
Erik blev myrdet af Magnus Henrikson i 1160. Der sprang en kilde frem på mordstedet ved Uppsala Domkirke. Han blev først begravet i Gamla Uppsala Kirke men senere overført til Uppsala Domkirke.
Magnus Henrikson (?-1161)
Magnus Henrikson var svensk konge og søn af Henrik Skadelår, som igen var søn af Erik Ejegods søn, Svend Tronkræver. Magnus blandede sig i den svenske kongemat. Han var sandsynligvis bagmand bag mordet på Sverker den Ældre i 1156, hvor han var i ledtog med Svend Grathe. I 1160 stod Magnus også bag drabet på Erik den Hellige og overtog kortvarigt kongemagten, inden han selv blev dræbt året efter.
Han er begravet i Vreta Kloster.
Erik Knutson (1180-1216)
Erik Knutson var svensk konge og gift med Valdemar den Stores datter, Richiza. Han tog magten fra Sverkerslægten repræsenteret af Sverker den Yngre. Sverker var gift med Benedicte Ebbesdatter, som var af Hvideslægten. Hendes far og farbror, Ebbe og Lars Sunesen kæmpede på Sverkers side i Slaget ved Lena i 1208, hvor de faldt sammen med Sverker.
Han er begravet i Varnhem Klosterkirke
Erik Erikson (1216-1250)
Erik Erikson, også kaldet “Erik den læspe og Halte” var søn af Erik Knutsson og danske dronning Richiza. Han var således barnebarn af Valdemar den Store, og han blev født efter, at hans far døde. Derefter tog hans mor ham med til Danmark, hvor han blev opfostret ved det danske hof. Han var svært handikappet, men var alligevel svensk konge i to perioder.
Han er begravet i Varnhem Kloster.
Birger Jarl (1200-1266)
Biger Jarl stammede fra den svensk stormandsfamilie, folkungarne, som leverede en række konger i perioden 1250 – 1389.
På mødrende side stammede han fra kong Sverker den Ældre, altså fra en anden indflydelsesrig middelalderslægt, sverkerslægten. Han blev regerende rigsjarl i 1248 under kongen Erik Erikson den Læspe og Halte. Herefter var han rigsjarl og i realiteten regent under Valdemar Birgerson, hans egen søn, som blev konge i 1250 i en alder af 11 år. I 1252 nævnes byen Stockholm for første gang, så den antages at være grundlagt af Birger Jarl, som også grundlagde slottet Tre Kronor, som nu er afløst af Stockholms Slot. Birger Jarl udstedte de såkaldte Fredslove, som var love gældende for hele Sverige.
Efter at Birger Jarls første hustru, Ingeborg, døde i 1254, giftede han sig med kong Abels enke, Mechtilde. De er begge begravet i Varnhems Kloster. Ved Stadshuset i Stockholm er en kentograf over Birger Jarl.
Valdemar Birgerson (1238-1302)
Valdemar Birgerson var søn af Birger Jarl og blev konge som 11-årig med sin far som faktisk regent.
Han blev gift med Erik Plovpennings datter, Sophia, men havde også hendes søster Jutta som elskerinde. Jutta fik en søn, og Valdemar drog på pilgrimsfærd til Rom for at gøre bod for sin forseelse.
Han kæmpede med sin bror, Magnus Ladeås om magten, men tabte i slaget ved Hova i 1275, hvor Magnus blev støttet af Erik Klipping. Han er muligvis begravet i Riddarholmens Kirke i Stockholm og muligvis i Vreta Kloster.
Magnus Ladeås (1240-1295)
Magnus Ladeås var svensk konge, søn af Birger Jarl og bror til Valdemar Birgerson, med hvem han kæmpede om kongemagten.
Han vandt den i slaget ved Hova i 1275, hvor han var støttet af Erik Klipping.
Magnus Ladeås er far til Erik Menveds dronning Ingeborg Magnusdatter. Han er begravet i Riddarholmens Kirke.
Sofia Eriksdatter (1241-1286)
Sofia Eriksdatter var datter af Erik Plovpenning. Hun blev gift med Valdemar Birgerson, men forlod ham i 1277.
Årsagen var angiveligt kongens utroskab. Bl.a. fik han et barn med Sofias lillesøster, Jutta Eriksdatter. Hun rejste til Danmark og døde her, men hendes begravelsessted er ukendt.
Helvig af Holsten (1260-1325)
Helvig var datter af grev Gerhard 1 af Holsten og Elisabeth af Meclenburg. Hun var gift med Magnus Ladeås og mor til Dronning Ingeborg Magnusdatter.
Hedvig er begravet sammen med sin mand i Riddarholmens Kirke.
Birger Magnusson (1280-1321)
Birger Magnusson var søn Magnus Ladeås og gift med Margrethe Eriksdatter fra Danmark. Han lå i strid med sine to brødre, Erik og Valdemar om magten. Brødrene havde fængslet kongeparret på borgen Håtuna i 1306 og havde holdt dem som fange på Nyköpinghus i 2 år. I 1317 tog Birger en grusom hævn over brødrene. Han indbød dem til julefest på Nyköpinghus, men efter festen fængslede han dem i tårnet og kastede efter sigende nøglen i voldgraven, så brødrene døde af sult og tørst. Om det er korrekt, vides ikke, men i hvert fald blev begge brødre dræbt.
Det medførte uroligheder i landet, og kongeparret blev tvunget i eksil til Danmark i 1318.
Birger Magnusson er begravet i Sankt Bendts Kirke.
Margrete Eriksdatter (1277-1341)
Margrete var datter af Erik Klipping. Hun blev gift med svenske Birger Magnusson og blev svensk dronning under navnet Märta af Danmark. Hun måtte flygte med sin mand til Danmark i 1318. Hun levede sine sidste år som nonne i Sankt Peders Kloster i Næstved.
Margrete er begravet i Sankt Bendts Kirke.
Magnus Smek (1316-1374)
Magnus Smek eller Magnus Erikson var søn af Erik Magnussøn, som sammen med sin bror Valdemar Magnusson blev fanget på Nyköping Slot ved et julegilde i 1317 af en tredje bror, Birger Magnusson. Magnus var konge i Sverige og Norge, da Christoffer 2 døde i 1332. På dette tidspunkt var Skåne pantsat til den holstenske greve Johan den Milde, men Magnus løskøbte landsdelen for 34000 mark sølv, hvorved han gældsatte sig til kirken og måtte forringe mønternes sølvindhold.
Magnus måtte dele magten med sine to sønner Håkon 6, som blev konge i Norge og Erik Magnusson, som blev konge i dele af Sverige. I 1357 overgik magten over Skåne til Erik, som allerede døde to år efter, og i 1360 lykkedes det endelig Valdemar Atterdag, at tilbageerobre magten over landsdelen.
Der var stor utilfredshed med Magnus hos dele af den svenske adel, og de fik ham afsat i 1363, og indsatte i stedet for Albrecht 3 af Mechlenburg. Tilnavnet “smek” fik han af den hellige Birgitta af Vadstena. Det betyder indsmigrende og hentyder til hans homoseksuelle tilbøjeligheder.
Magnus Smek er begravet i Varnhem Klosterkirke
Blanka af Namur (1320-1363)
Blanka af Namur stammede fra Nederlandene. Hun var gift med Magnus Smek og mor til Håkon 6.
Dronning Blanka boede sine sidste år i Tønsberg i Norge – måske grundet sin mands seksuelle tilbøjeligheder. Hun er muligvis begravet i Sankt Bendts Kirke, men dette er dog meget usikkert.
Albrecht af Mechlenburg (1338-1412)
Albrecht var søn af fyrst Albrecht 2 af Mechlenburg.
Han blev svensk konge i 1363 efter svensk utilfredshed med Magnus Smek, som blev fordrevet. Han blev også upopulær og undsagt af den svenske adel, som valgte Margrethe 1 i til formynder. Albrecht kæmpede mod Margrethe og tabte i slaget ved Åsle i 1389 . Herefter blev han indsat som fange på Lindholm Slot i Skåne, hvor han sad i 6 år.
Albrecht af Mecklenburg er begravet i Doberaner Minster.
Engelbrecht Engelbrechtson (1390-1436)
Engelbrecht Engelbrechtson stammede fra en tysk slægt, som var indvandret til Dalarna. I 1434-1436 ledte Engelbrecht et oprør mod Erik af Pommern og den svenske højadel. Modstanden skyldtes dels utilfredshed med de skatter, som Erik pålagde indbyggerne i Sverige og dels var bjergværksejerne i Dalarne utilfredse med forsøget på at indskrænke Hansaens handelsmuligheder. Bjergværksejerne havde nemlig en livlig handel med Hansaen. Mange borge i Sverige blev indtaget og Engelbrecht førte sine styrker ned i det danske Halland, Blekinge og Skåne.
Han blev udnævnt til Rigshøvedsmand, mens Karl Knutson Bonde blev Marsk. Engelbrecht blev dræbt af adelsmanden Måns Bengtson i 1436 i en alder af 46 år. Hans lig blev ført til t i Nikolaj Kirke i Örebro. Her findes i dag Engelbrechstkapellet, men det er usikkert, om han er begravet her.
Karl Knutson Bonde (1408-1470)
Karl Knutson Bonde deltog sammen med Engelbrecht Engelbrechtson i oprøret mod Erik af Pommern. Efter mordet på Engelbrecht blev Karl rigsforstander i 1438-1440. I 1440 blev Christoffer af Bayern svensk konge, og Karl levede mest i Finland til Christoffers død i 1448. Mens Christian 1 var konge, tog Karl Knutson kongemagten i Sverige i tre perioder til sin død i 1470.
Karl Knutson er begravet i Riddarholmens Kirke.
Sten Sture den Ældre (1440-1503)
Sten Sture var Karl Knutsons nevø. Han blev rigsforstander efter Karl Knutsons død, mens Christian 1 var dansk konge. Sten Sture besejrede Christian 1 i 1471 i slaget ved Brunkeberg.
I 1497 blev han selv slået af kong Hans i slaget ved Rotebro, men i 1501 belejrede han Stocholm Slot, hvor Hans’ dronning Christine sad. Borgen faldt efter 7 måneders belejring. Han er begravet i Strängnäs Domkirke, hvortil han blev overført efter først at være begravet i Mariefreds Kloster.
Sten Sture den Yngre (1493-1520)
Sten Stures far, Svante Nilsson tog navnet Sture dels i sympati for den frihedsbevægelse, som var ledet Sten Sture den Ældre og dels fordi han var i familie med ham.
Sten Sture blev rigsforstander i 1512 efter sin far, og afsatte ærkebiskoppen Gustav Trolle samt nedbrændte hans bispegård Stäket.
I 1520 kæmpede han mod Christian 2, hvor han blev såret og senere døde. I forbindelse med Det stockholmske Blodbad i november 1520 blev hans lig gravet op og brændt. Hans gravsten står på Katarina Kirkes Kirkegård.
Gustav Vasa (1496-1560)
Gustav Vasa var grandneveø af Sten Sture den Ældre
og hans svogers far var Sten Sture den Yngre.
Han kæmpede sammen med Sten Sture den Yngre mod Christian 2 og danskerne i 1518. Her blev det aftalt, at han skulle være gidsel hos danskerne, mens Christian gik i land og forhandlede med Sten Sture. Imidlertid snød danskerne svenskerne og sejlede hjem med gidsler, herunder den 22 årige Gustav Vasa. Han blev indsat som fange på Kalø Slot, men i 1519 lykkedes det ham at undslippe fra sit fangenskab forklædt som røgter. Med en drift stude begav han sig sypå gennem Jylland og kom til Lybæk, hvor han håbede på at kunne få støtte til krig mod Danmark. Det lykkedes ikke, og Gustav Vasa kom til Kalmar og videre op mod Dalarna, men ingen steder lykkedes det ham at samle svenskerne til modstand, selv om Christian 2 lige havde foranstaltet Det stockholmske Blodbad i november 1520, hvorunder også Gustav Vasas egen far var blevet dræbt. Så flygtede han på ski fra danskerne, og til minde om dette, er der siden 1922 afholdt Vasaløbet på 90 km fra Sälen til Mora i Dalarna. Da rygtet om, at Christian 2 ville afvæbne de svenske bønder spredtes, lykkedes det Gustav Vasa at samle befolkningen, så der til sidst kun var Stockholm, som var under dansk kontrol. Efter en belejring, overgav byen sig, og Gustav Vasa blev svensk konge i 1523 til sin død i 1560.
I 1523 rykkede Gustav Vasa med svenske tropper ind i Bohuslen, Halland og Blekinge, og han truede åbenlyst med at overtage Skåne. Herunder mindede han kannikerne i Lund om, at Sverige havde et urgammelt krav på denne landsdel. Dette var en åbenlys løgn. Skåne havde altid været en del af det danske rige pånær i de 28 år, hvor Magnus Smek og han søn Erik regerede landsdelen, som ville undgå at blive viklet ind i Christoffer 2‘s pantsætninger. I 1527 indførte Gustav Vasa den lutherske tro i Sverige og fratog samtidig kirken en stor del af sin magt og sine indtægter samt gods. Under Grevens Fejde allierede Gustav Vasa sig med Christian 3 og sendte tropper ind i Skåne, Halland og Blekinge for at besejre oprørerne under Christoffer af Oldenburg, men fra svensk side var det nok så vigtigt at besejre Lybeck.
Han blev i øvrigt svoger til Christian 3, idet hans hustru, Katarina af Sachsen-Lauenburg var søster til Christian 3’s hustru Dorothea. Efter Grevens Fejde stod Gustav Vasa og Christian 3 med en fælles ydre fjende, nemlig Kejser Karl 5, som fremførte arvekrav over for begge lande på vegne af sin svoger, Christian 2. Dette førte til, at Gustav Vasa indgik en forsvarsaftale med Christian 3 i 1541 i Brømsebro.
I 1542-43 gjorde svenske anført af Niels Dacke i Småland bønder oprør. Niels Dacke indtog kongeborgen Kronoberg, men Gustav Vasas styrker vandt til sidst hjulpet af danske styrker. Gustav Vasa var præget af et had til Danmark gennem hele sit liv. Det var foranlediget af hans egne oplevelser som fange på Kalø Slot, at hans far blev halshugget ved Det stockholmske blodbad i 1520 og hele hans frihedskamp mod Danmark.
En ny strid mellem Danmark og Sverige opstod efter mødet i Brømsebro i 1544. Her begyndte Christian 3 igen at bære de tre kroner i det danske rigsvåben. Det gjorde Gustav rasende, da han påstod, at det jo var Sveriges rigsvåben (fra de tre kroner, som vajede over det stockholmske slot af samme navn). Her ses Christian 3’s våbenskjold (Frederiksborg). De 5 store felter indeholder: 1) de tre danske løver, 2) den norske løve, 3) de tre svensk kroner, 4) den gotlandske løve, 5) den vendiske lindorm.
Gustav Vasa er begravet i Uppsala Domkirke
Erik 14 (1533-1577)
Erik 14 var søn af Gustav Vasa og Katharina af Sachsen-Lauenburg, som var søster til dronning Dorothea af Sachsen. Han var dermed Frederik 2‘s fætter.
I 1561 besatte Erik dele af Estland og gav det navnet Svensk Estland. Imens vendte Magnus tilbage til Øsel og Polen og Rusland besatte resten af Estland. Det var med til at udløse syvårskrigen med Danmark, som i lange stræk var en udmattelseskrig med gensidige indfald i nabolandene og massakrer på civilbefolkningen. I et anfald af sindsyge dræbte han tre medlemmmer af Sture-familien, Svante Sture og hans to sønner, Nils og Erik sammen med tre andre. Alle 6 var fængslede på Uppsala Slot, og blev dræbt, fordi Erik troede de ville styrte ham.
Erik 14 blev afsat af sin halvbror, Johan 3 i 1568 og døde1577 af forgitning
Erik 14 er begravet i Vesterås Domkirke.
Karl 9 (1550-1611)
Karl 9 var halvbror til Erik 14 og søn af Gustav Vasa. Han blev gift med Christine af Gottorp. Karl 9 tog magten fra sin katolske nevø, Sigismund Vasa, som også var konge i Polen. Han grundlagde Gøteborg med en havn, som gav Sverige adgang til til havet uden at skulle gennem de danske farvande. Karl 9 indledte også Kalmarkrigen mod Danmark.
Karl 9 er begravet i Strängnäs Domkirke.
Axel Oxenstierna (1583-1654)
Axel Oxenstierna var svensk rigskansler fra 1612. Han var hovedforhandler ved fredsslutningen i Knäröd efter Kalmarkrigen og fredsslutningen Brömsebro efter Torstensonkrigen. Han var formynder for dronning Christina, da hun blev regent i 1632. Han var en stor støtte for Gustav Adolf under Kalmarkrigen og senere ved det svenske felttog i Nordtyskland.
Axel Oxenstierna er begravet i Jäders Kirke.
Gustav 2 Adolf (1594-1632)
Gustav 2 Adolf var søn af Karl 9. Han var halvfætter med sin danske modstander, Christian 4.
Fra 1611-1613 kæmpede Gustav mod Danmark i Kalmarkrigen, som førte til dansk sejr. I 1617 vandt han territorier fra Rusland, nemlig det område, hvor Sankt Petersborg nu ligger. I 1629 invaderede Gustav Polen og vandt Livland, som nu er en del af Letland. I maj 1630 invaderede han Tyskland som den protestantisk tros forsvarer. I 1631 vandt han et stort slag ved Breitenfeld over Tilly, som ledede de kejserlige styrker.
I 1632 vandt svenskerne igen over Wallenstein ved Lützen, men her mistede Gustav Adolf livet.
Han er begravet i Riddarholmens Kirke.
Lennart Torstenson (1603-1651)
Svensk general, som har givet navn til Torstenssonkrigen 1643-45. Han deltog i Gustav 2 Adolfs togt i Nordtyskland og besatte Jylland i 1643-44. Han var livet igennem så plaget af gigt, at han måtte transporteres rundt under store smerter.
Begravet i Riddarholmens Kirke.
Karl 10 Gustav (1622-1660)
Karl 10 Gustav var søn af Johan Casimir af Pfalz og Catharina af Sverige, og dermed var han nevø til Gustav 2 Adolf.
Karl 10 blev svensk konge, da Christina abdicerede i 1654. Han havde deltaget i besættelsen af Jylland i 1643 og havde også været en af Christinas bejlere. Mens Karl 10 i 1657 var engageret i Polen, modtog han en krigserklæring fra Frederik 3. Han hastede til Danmark og besatte Jylland. Herfra førte han den svenske hær over isen i januar 1658, først over Lillebælt fra Jylland til Fyn ved, så over Svendborgsund og Langelandsbæltet til Tåsinge og Langeland og endelig over Smålandshavet til Lolland ved. Karl 10 ledede stormen på København 11. februar 1659. Han var gift med Hedvig Eleonora af Gottorp.
Karl 10 Gustav er begravet i Riddarholmens Kirke.
Dronning Christina (1626-1689)
Christina var datter af Gustav 2 Adolf. Efter faderens død blev 6-årige Christina formelt regent, men landet styredes af Axel Oxenstierna. Under Christinas styre udkæmpede Sverige Torstensonkrigen mod Danmark, og ved fredsslutningen i 1645 erhvervede landet øerne Gotland og Øsel i Østersøen samt landskaberne Jämtland og Härjedalen mod Norge. Endvidere blev Halland svensk i 30 år som pant på betaling af krigsskadeerstatninger. I 1648 sluttede 30-års krigen, hvorved Sverige erhvervede flere områder i nuværende Polen og Nordtyskland, som omfattede Stralsund og øerne Rügen og Usedom samt Stettin og Wismar. Endvidere overtog land bispedømmerne Bremen og Verden. Christina havde mange bejlere, bl.a. de danske prinser, Ulrik og Frederik 3, men forblev ugift. I 1654 abdicerede hun og konverterede til katolicismen.
Sine sidste 35 år levede hun i Rom, hvor hun ligger begravet i Peterskirken.
Hedvig Eleonora (1636-1715)
Hedvig Eleonora var datter af Hertug Frederik 3 af Gottorp. Hun var gift med Karl 10 Gustav, og efterfølgende var hun formynder både for Karl 11 og Karl 12.
Hun er begravet i Riddarholmskirken.
Karl 11 (1653-1697)
Karl 11 var søn af Karl 10 Gustav og var svensk konge 1660-1697.
Karl 11 kæmpede mod Danmark i Skånske Krig, hvor han var hærfører for de svenske styrker i Skåne. Han er kendt for sin brutale fremfærd mod civilbefolkningen, som han straffede kollektivt for snaphanernes guerilla-aktivitet. Mest kendt er nedbrændingen af Örkened, hvor hans befaling var, at et helt sogn skulle nedbrændes. I Lönsboda står en snaphanestatue ved Losholtvägen. I 1679 Grundlage Karl 11 byen Karlskrona i det nyerhvervede Blekinge. Byen blev anlagt som en fæstning og hjemsted for den svenske flåde.
Karl 11 blev som et led i fredsslutningen i 1679 gift med Ulrikke Eleonora, der var datter af Frederik 3.
Karl 11 er begravet i Riddarholmens Kirke.
Magnus Stenbock (1664-1717)
Magnus Stenbock var svensk general under Store Nordisk Krig. Han kæmpede sammen med Karl 12 i de store slag i Estland, Livland og Polen i 1700-1706. Herefter blev han udnævnt til guvernør i Skåne. I 1710 vandt han det store slag ved Helsingborg over de danske styrker og i 1712 vandt han igen i slaget ved Gadenbusch. Han blev taget til fange i 1713, da Danmark indtog fæstningsbyen Tønning ved Ejderen og besatte Gottorp. Så blev han installeret i et hus, som i sin tid havde tilhørt Ellen Marsvin. Huset var beliggende på den senere Højbro Plads.
I 1714 blev han afsløret i at spionere for Sverige og for at planlægge flugt. Herefter blev han overført til Kastellet, hvor han døde i 1717.
Magnus Stenbock er begravet i Uppsala Domkirke.
Karl 12 (1682-1718)
Karl 12 var søn af Karl 11 og Ulrikke Eleonora og dermed var han fætter til Frederik 4.
Karl 12 blev kronet i 1697 i en alder af kun 15 år efter sin fars død. Han ledede de svenske styrker i Store Nordisk Krig, hvor han angreb Danmark-Norge, Sachsen, Polen og Rusland. I 1709 led han et stort tab til Peter den Stores Rusland ved Slaget ved Poltava. I dette slag havde Peter den Store 80000 mand og 130 kanoner mod Karl 12’s 12800 mand og 4 kanoner. Den svenske hær havde lidt meget i løbet af vinteren og havde mistet mange mænd og meget materiel.
Herefter flygtede han til det osmanniske rige, hvor han var i eksil i perioden 1709-1714, dels i Bender i Moldova og dels i Demotika (Didymoteicho) i Grækenland. I 1714 foretog han et berømt ridt på 2150 km på 16 dage til Stralsund ved Rügen. Byen var svensk under belejring og blev indtaget af danske og preussiske styrer i 1715, men Karl 12 slap sammen med et lille følge med skib til Sverige, hvor han gik i land ved Trelleborg 24. december.
Her opslog han sit hovedkvarter i Ystad, hvorfra han samlede en styrke og gik ind i Norge og besatte Kristiania pånær Akershus. Herfra blev han dog fordrevet, men i 1718 rejste han et nyt felttog og belejrede fæstningen Frederiksten ved Halden. Den 11. december var han ude at inspicere de svenske løbegange frem til fæstningen, og her blev han dræbt af et skud gennem hovedet. Om skuddet stammede fra en norsk soldat på fæstningen eller fra en svensk soldat vides ikke, men det er mest sandsynligt, at kuglen var norsk.
Karl 12 er begravet i Riddarholmskirken.
Gustav 3 (1746-1792)
Gustav 3 tilhørte den gottorpske linje i det svenske kongehus, idet hans farfar var Christian August af Gottorp. Denne familie var fjendtligt indstillet over for Danmark, men man søgte en forbedring af forholdet ved at arrrangere et ægteskab med Frederik 5’s datter, Sophie Magdalene.
I 1772 tiltog han sig store magtbeføjelser ved et statskup og han brugte store midler i en krig med Rusland og til at forberede en erobring af Norge. I 1788 havde han invaderet Rusland, og Danmark blev som følge af en alliance med Rusland tvunget til at invadere Sverige med norske soldater. Episoden gik under navnet Tyttebærkrigen, som kom af, at de dårligt udrustede norske soldater måtte leve af tyttebær. Gustav 3 blev myrdet i 1792 under et maskebal på Stockholms Slot.
Gustav 3 er begravet i Riddarholmskirken.
Sophie Magdalene (1746-1813)
Sophie Magdalene af Danmark var datter af Frederik 5 og dronning Louise. Hun blev allerede som 5-årig forlovet med Gustav 3 med hvem hun indgik ægteskab i 1766 i en alder af 20 år. Ægteskabet mellem de to vidt forskellige personligheder blev aldrig godt, og samtidig mødte Sophie Magdalene åbenlyse fjendtlighed fra sin svigermor.
Sophie Magdalene er begravet i Riddarholmens Kirke.
Karl 15
Karl 15 var far til dronning Lovisa af Sverige.
Han var svensk og norsk konge fra 1859-1872, og var den tredje svenske konge af huset Bernadotte. Som konge var han en nær ven af Frederik 7.
Karl 15 er begravet i Riddarholmens Kirke
Louise af Nederlandene (1828-1871)
Louise af Nederlandene var mor til dronning Lovisa af Sverige. Hun var svesnk dronning fra 1859-1871.
Louise er begravet i Riddarholmens Kirke.
Prins Carl (1861-1951)
Prins Carl var gift med prinsesse Ingeborg af Danmark. Parret blev bl.a. forældre til dronning Märtha af Norge og dronning Astrid af Belgien
Prins Carl er begravet på Kungliga Begravninsplatsen.
Prinsesse Ingeborg (1878-1958)
Prinsesse Ingeborg var gift med Prins Carl. Hun var datter af Frederik 8 og Louise af Sverige.
Prinsesse Ingeborg er begravet på Kungliga Begravningsplatsen.
Gustav 6 (1882-1973)
Gustav 6 Adolf var far til Dronning Ingrid. Gustav 6 var svensk konge fra 1950-1973.
Gustav 6 er begravet på Kungliga Begravningsplatsen i Haga-parken.
Margareta af Storbritannien (1882-1920)
Margareta af Storbritannien var gift med Gustav 6 og dermed var hun mor til Dronning Ingrid. Margareta var niece til dronning Alexandra af Danmark. Da hun døde, var hun stadig kronprinsesse.
Margareta er begravet på Kungliga Begravningsplatsen i Haga-parken.