Roskilde Domkirke

I 980’erne flyttede Harald Blåtand magtcentret fra Jelling til Roskilde. Her byggede han en kongsgård og her opførte han en trækirke øst for gården. Man har ikke fundet spor efter trækirken, men den må befinde sig under den nuværende domkirke. Kirken blev indviet til den hellige treenighed. Da Roskilde i 1022 under Knud den Store blev bispesæde under Canterbury, blev kirken domkirke med Gerbrand som sin første biskop. Gerbrand blev dog allerede i 1029 afløst af biskop Avoco (Aage), som blev viet af ærkebispen af Bremen.

I 1026 lod Knud den Store sin svoger Ulf Jarl dræbe inde i denne kirke. Årsagen var, at Knud var utilfreds med, at Ulf havde tiltaget sig for magt magt, mens han styrede Danmark under Knuds ophold i England. Han havde bl.a. udråbt Knuds søn, Hardeknud, til konge i Danmark. Knud påstod også, at Ulf gik i alliance med norske Olav den Hellige. Knud blev pålagt at betale en stor bod dels til kirken, hvor mordet havde fundet sted og dels til Ulf Jarls enke, Estrid, som jo var Knuds søster. Hun skænkede en del af denne bod til kirken, som nu havde midler til at bygge en ny kirke til erstatning for trækirken i 1030. Denne kirke var af frådsten, som er kildekalk, men ifølge Roskildekrøniken byggede biskoppen Sven Normann en frådstenskirke i 1080, så byggeriet af frådstenskirken har muligvis strakt sig over en stor del af 1000 tallet og har været financieret af både Estrid og Sven Normann. Muligvis har den kirke, som Estrid byggede, været Skt. Jørgensbjerg Kirke, som allerede var grundlagt Knud den Store. Se billede nedenfor. Man har fundet dele af frådstenskirkens fundamenter under den nuværende domkirke.

Lucius

Kirkens skytshelgen blev Sankt Lucius, som var pave i Rom i 8 måneder fra 253-254. Han var begravet i Calixtus Katakomberne, hvor hans gravsten stadig findes. Hans lig blev i 800 tallet overført til kirken Santa Cecilie in Trastevere, hvorfra to kanniker fra Roskilde Domkirke hentede hans hovedskal engang i 1100 tallet.

Efter reformationen kom hovedskallen via Christian 3, kunstkammeret og Nationalmuseet til den katolske domkirke, Sankt Ansgar i København. Her står hovedskallen i et relikviegemme. C-14 undersøgelser har fastslået, at hovedskallens ejermand levede mellem 340 og 431, så det kan ikke være tale om Skt. Lucius. Under højalteret i Santa Cecilie står en sarkofag. Hvis den indeholder et hovedløst skelet, er det skelettet hørende til “Lucius”.

Kongsgården

Kongsgården i Roskilde stammer formentlig tilbage fra Harald Blåtands tid, hvor den har været af træ. Bygningen blev senere opbygget af sten og lå, hvor rektorboligen og rektorhaven nu ligger.

Kongsgården er nok mest kendt som skuepladsen for det berygtede “Blodgildet i Roskilde”, som fandt sted 9. august 1157. Det var et møde mellem Svend Grathe, Knud 5 og Valdemar. Mødet skulle besegle et forlig, som var kommet i stand mellem de tre kongsemner efter en borgerkrig, som havde varet i 10 år. Forliget indebar en opdeling af landet, så Svend fik Skåne, Knud fik Sjælland og Svend fik Jylland. På mødets første dag drak Svend hele natten for dagen efter at tage ud på en nærliggende går og besøge sin datter, som var i pleje der. (Se Gunhildkorset under Svend Grathe). Han vendte tilbage til mødet, men kom for sent til nadveren. Festligheder fortsatte med Svend som midtpunkt. På et tidspunkt stak Svend og hans mænd hovederne sammen, Svend blev ført ind i et tilstødende lokale, og Svends mænd kastede sig over Knud og Valdemar. Valdemar blev såret, men slap ud. Til gengæld fik Knud kappet hovedet af, og Absalon sad med det afhuggede hoved, som han i mørket troede tilhørte Valdemar. Da han opdagede, hvem hovedet tilhørte, flygtede han ud af byen. Det samme gjorde Valdemar, og de mødtes senere hos Absalons mor på gården i Fjenneslev. Dagen efter mordet viste Svend sin kappe frem for Roskildes borgere, og fortalte, at han var blevet angrebet. Kappen havde han selv gennemhullet forinden.

I slutningen af 1100 tallet begyndte Absalon byggeriet af stenkirken til erstatning for frådstenskirken. Byggeriet stod færdigt i 1280 under Valdemar den Store. I de følgende århundreder kom der en række sidekapeller til: Skt. Birgittes Kapel, Skt. Andreas Kapel, Hellig Tre Kongers Kapel, Christian den Fjerdes Kapel, Frederik den Femtes Kapel og til sidst Det glückborgske Kapel.

Da Christian 5 skulle indrette begravelsessted til sig selv og dronning Charlotte Amalie, blev der ændret drastisk på kirkens indretning. Alteret blev flyttet langt frem i kirken foran Dronning Margrethe 1‘s sarkofag, og der blev indrettet en krypt til kongebørn. Ovenover krypten blev der indrette plads til sarkofager for Christian 5, Frederik 4 og deres hustruer.

I denne video møder man bl.a. altertavlen, som oprindelig stod i den slotskirke, som Frederik 2 byggede til Frederiksborg Slot. Altertavlen blev skænket til domkirken af Christian 4, som også byggede et kapel til sig selv og sin familie og gav kirken de slanke spir og en portal, som senere blev flyttet til Holmens Kirke.

Begravelser, som ikke kan stedfæstes

Svend Tveskæg døde i 1014 i en alder af 50 år. Ifølge kilden, Encomium Emmae Reginae blev han først begravet i York Minster og herefter overført til Danmark og begravet i Den hellige treenigheds Kirke, som han selv havde opført. Det kan dreje sig om en trækirke, som var en erstatning for Harald Blåtands trækirke i Roskilde, men det kan også være Drottens Kirke i Lund.

Ulf Jarl døde i 1026 i en alder af o.38 år

Estrid døde o.1058 i en alder af o.54 år

Margrete Fredkulla døde i 1130 i en alder af o.50 år

Knud Magnussøn døde i 1157 i en alder af o.28 år

Peder Sunesen døde i 1214 i en alder af o.53 år

Der er en række personer, som formentlig er begravet i Treenighedskirken eller frådstenskirken. Det har ikke været muligt at stedfæste disse begravelser i den nuværende domkirke. Herunder ses en model af Svend Tveskægs trækirke i Lund, som nok er meget tæt på Haralds kirke i Roskilde, en model af frådstenskirken og den nuværende domkirke. Det har jo heller ikke været muligt at stedfæste Harald Blåtands grav, men han har alligevel fået sit eget afsnit på grund af et malerie på en pille i kirken.

Harald Blåtand

Efter sin død i Wolin (Jomsborg) i 985 blev Haralds lig ifølge Adam af Bremen, Roskildkrøniken og Saxo ført til Roskilde og begravet i den nye Treenighedskirke. Derfra er det blevet overført til frådstenskirken i 1000-tallet. I den nuværende domkirke findes et maleri af Harald Blåtand på en af de fire centrale piller, men i modsætning til de tre andre piller indeholder Harald Blåtands pille ikke nogen knoglebegravelse. Det tyder på at oplysningen om begravelsen i Roskilde ikke er sand. Det virker også usansynligt, at den nye magthaver, Svend Tveskæg, skulle begrave sin far et sted, som han havde kontrol over med risiko for, at graven ville blive centrum for heltedyrkelse. . Ifølge Gesta Wulinensis er Harald derimod begravet i en krypt under en nu redrevet i Wiejkowo i nærheden af Wolin.

Svend Estridsen

Efter sin død i 1076 blev Svend Estridsen begravet i frådstenskirken, og senere genbegravet i en af de centrale piller i den nuværende domkirke.

Margrete Estrid

Da Harald Hens hustru Margrete Estrid døde, blev hun begravet i frådstenskirken og knoglerne blev efterfølgende indmuret i en af den nye domkirkes centrale piller. Hun anses som en af kirkens stiftere på linje med de tre andre: Harald Blåtand, Svend Estridsen og Biskop Wilhelm. Årsagen er nok, at hun skænkede Roskilde Domkirke store besiddelser i Skåne. Som tak for dette blev der hvert år afholdt en messe på hendes dødsdag, den 9. maj, i kirken ved højaltret ud for hendes grav. Man troede i mange år, at graven indeholdt resterne af Svend Estridsens mor, Estrid eller evt. kong Niels‘ dronning, Margrete Fredkulla. Ved de anatomiske undersøgelser i 1911 fandt man, at den gravlagte kvinde havde meget velbevarede tænder, hvilket ikke stemmer så godt med, at hun skulle være Svend Estridsens mor, som døde i 60 års alderen. I 2003 undersøgte man mitokondrie-dna fra tænderne af hhv. Svend og Estrid og fandt, at de ikke tilhørte samme undergruppe, således at mor-søn slægtskabet kunne udelukkes.

Biskop Wilhlem

Wilhelm døde i 1073/74. Ukendt alder. Han blev begravet i frådstenskirken og senere overført til den nye domkirke, hvor resterne blev indmuret i en af kirkens fire centrale piller. Over indmuringen ses et kalkmaleri af Wilhelm. I den indmurede niche med Wilhelms knogler, ligger også knogler af en anden person. Det menes ifølge Saxo at være biskop Asser (Absalons forgænger) som døde i 1158. (Ikke at forveksle med ærkebiskop Asser i Lund)

Saxo Grammaticus

Saxo døde i starten af 1200 tallet. Ukendt alder.

Christoffer Valdemarsøn

Christoffer Valdemarsøn døde i 1363 i en alder af ca. 22 år.

Margrethe 1

Margrethe 1 døde i 1412 i en alder af 59 år.

Hun blev begravet i Sorø, men blev året efter overført til Roskilde Domkirke, hvor hendes alabastersarkofag står i højkoret. Flytningen skete på foranledning af Peder Jensen Lodehat, som var biskop i Roskilde, og som også havde været dronningens kansler, og bagmand til Kalmarunionen. Bisættelsen i Roskilde skete 4. juli 1413 ved en storslået kirkefest iscenesat af Erik af Pommern.

Sarkofagen er fremstillet af sort-blå kalksten udsmykket med hvide alabastrelieffer på alle fire sider og med en liggende figur af den afdøde dronning for oven. Den nuværende fremtræden skyldes i høj grad en restaurering, som fandt sted i perioden 1863-1912. Figurerne på de to langsider forestiller apostle, helgener og bisper. Langs kanten af låget ses følgende indskrift: “I Herrens år 1412, på de hellige apostle Simoni og Judæ dag, døde den højt navnkundige Fyrstinde og Frue, Fru Margrethe, fordum Rigerne Danmarks Sveriges og Norges Dronning, og året efter, den 4. juli blev hun gravlagt her. Da al efterverden ikke magter at hædre hende som hun fortjener, er dette monument rejst til ikukommelse, givet af den høje fyrste, nu herskende Kong Erik, år 1423.“

I perioden 1755-56 blev kronen tilføjet, ligesom en revne tværs over ansigtet samt næsetippen blev udbedret. På samme tid blev baldakinen og udsmykningen af sarkofagens sider fjernet. Der findes enkelte rester på Nationalmuseet. Den nuværende udformning af monumentet skyldes billedhuggeren F.G Hertz og efter hans død, billedhuggeren Carrl Aarsleff. De arbejdede på det i 35 år fra 1867 til 1912 og skabte bl.a. baldakinen og genskabte alle alabasterfigurerne på sarkofagens sider og reliefferne på gavlene. Det er nu kun dronningens figur, som er middelalderlig, mens sarkofagens øvrige udsmykning er holdt i Thorvaldsens og Bissens tradition. Fra oven ligner dronningen en ung pige, mens hun virker mere aristokratisk set fra siden. Ansigtet indrammes af et folderigt hovedlin, som er fastgjort af kronen. Skuldrene er nøgne og man ser et zigzag mønstret bånd, som fastholder en kappe. Kappen dækker en kjole med pufærmer og en lang nederdel. I Sankt Annen Museum i Lübeck findes en buste, som kan være et mislykket forarbejde til figuren. Busten kan (2020) ses på Moesgaard Museum. I domkirken findes en kopi af Margrethes gyldne kjole. Den originale kjole har siden 1659 befundet sig i Uppsala Domkirke sammen med en hvæssesten og en fanestang, som hun fik som hånegaver af Albrecht 3 af Sverige.

Peder Jensen Lodehat

Peder Jensen Lodehat døde i 1416. Alder ukendt. Han var biskop i Roskilde fra 1395 til sin død. Han var også Dronning Margrethes kansler og nære rådgiver samt medforfatter til Kalmarunionen. Han ejede Gjorslev Slot på Stevns. Detalje fra hans gravsten i Roskilde. Slægtsvåbenet viser en underlig hat – deraf navnet Lodehat. Han blev i første omgang begravet i kirkens nordvestre kapel, men da det blev overtaget af Trolle-slægten, blev graven flyttet til korbuen i øst.

Christoffer af Bayern

Christoffer af Bayern døde i 1448 i en alder af 31 år. Han døde 6. januar af en ondartet byld i Helsingborg på vej til Jönkøbing, hvor han havde indkaldt til svensk rigsdag. Christoffer blev begravet i højkoret i Roskilde Domkirke. Kirken brændte i 1443 og blev genindviet i 1464, men allerede i 1462 indviede man Hellig Tre Kongers Kapel, der blev opført som et gravmæle for Christian 1 og hans hustru, Dorothea af Brandenburg. Kapellet fungerede også som mødesal for ridderne af den orden, som Christian 1 indstiftede i 1457, og som var forløberen for elefantordenen. Nogle mener, at man overførte kongens lig til det nye kapel, mens andre mener, at han blev liggende i højkoret. For den sidste teori taler, at rummet under højkoret senere blev ødelagt meget i forbindelse med at man indrettede en krypt til kongebørn. For den første teori taler (1) at kongen faktisk døde Helligtrekongers Dag i 1448, hvilket referer til kapellets navn og (2) at der i kapellet ved indgangen findes et kalkmaleri af den hellige Sankt Christoffer, og at dette er i ramme som det eneste kalkmaleri i kapellet. Man har dog ikke fundet spor af den kongelige grav nogen af stederne.

Christian 1 og Dorothea af Brandenburg

Christian 1 døde i 1481 i en alder af 55 år. Dorothea af Brandenburg døde i 1495 i en alder af ca. 65 år.

Hellig tre Kongers Kapel blev opført i 1460’erne som gravkapel for Christian 1 og hans dronning

En anden af kapellets funktioner var at være mødesal for medlemmer af den af Christian 1 indstiftede Maria-orden. Ordenstegnet var en medaljon af Jomfru Maria og ordenskæden var opbygget af tårnbærende elefanter. På epitafiet for Kong Hans og Dronning Christine i Sankt Knuds kirke ser man Hans bære ordenskæden. Ordenen blev senere til elefantordenen, som Christian 5 gav statutter.

Lokalet over kapellet blev brugt i februar 1658 til de afsluttende fredsforhandlingerne med svenskerne efter den første Karl Gustav Krig. Her blev Roskildefreden indgået.

Christian 1 ligger begravet under gulvet mellem sarkofagerne for Christian 3 og Frederik 2. Han blev begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer. På kisten lå kongens sværd, som nu hænger på væggen i kapellet. Ved en undersøgelse i 1847 fandt man, at kongen manglede to tænder, som han tabte i slaget ved Brunkeberg i 1471.

Dorothea ligger begravet under gulvet ved siden af sin mand. Hun blev også begravet i en trækiste, som var ophængt i et muret, hvælvet gravkammer.

Christian 3 og Dorothea af Sachsen

Christian 3 døde i 1559 i en alder af 55 år. Dorothea af Sachsen-Lauenburg døde i 1571 i en alder af 60 år.

Da Christian 3 døde, 1. januar 1559 på Koldinghus, blev hans lig ført til Odense og begravet i Sankt Knuds Kirke. Det var formentlig kongens eget ønske at blive begravet i den gamle helgenkirke for Knud den Hellige. Dermed ville hans slægt få en anden gravkirke, end Gråbrødre Kirke i Odense, som husede hans farbror og fætter, Hans og Christian 2.

Kongen lå i Sankt Knuds kirke i 19 år frem til 1578, hvor kisten blev overført til Roskilde Domkirke og begravet under gulvet i det Hellig Tre Kongers Kapel, som var opført af Christian 1. Kisten blev fornyet i 1870, og en kopi af endepladen fra den oprindelige kiste bevares nu i Domkirkemuseet.

Dronning Dorothea overlevede sin mand i 12 år frem til 1571, hvor hun døde på Sønderborg Slot. Her blev hun i første omgang stillet i kapellet i Sønderborg frem til 1578, hvor hendes kiste blev overført til Roskilde Domkirke og nedsat ved siden af Christian 3.

Over kisterne blev opstillet et gravmonument for kongen og dronningen udført af Cornelis Floris i Antverpen. Cornelis Floris er også kunstneren bag gravmælet for Frederik 1 i Slesvig Domkirke, Gravmælet og epitafiet for Herluf Trolle og Birgitte Gøye i Herlufsholm Kirke og mindetavlen for Herluf Trolle i Skt. Olai Kirke i Helsingør. Selv om både kongen og dronningen er begravet under monumentet, er det kun kongen, som er afbildet. Dels er han afbildet som liggende skikkelse i fuld krigsharnisk med lukkede øjne og dels er han afbildet knælende på momumentets top med ansigt vendt mod et krucifiks.

Magnus af Øsel

Magnus af Øsel døde i 1583 i en alder af 42 år. Han blev gravlagt i Pilten (nuværende Piltene i Letland). Kirken er nu en ruin. I 1662 overførtes hans kiste til gravkrypten under Christian 4’s Kapel

Frederik 2 og Sophie af Mechlenburg

Frederik 2 døde i Antvorskov Skærtorsdag 1588 i en alder af 53 år. Han blev efterfølgende ført til Roskilde Domkirke. Sophie af Mechlenburg døde i 1631 i en alder af 74 år.

Ligesom sin far, blev Frederik 2 begravet i en trækiste under gulvet i Hellig Tre Kongers Kapel. Her blev hans hustru, Sophie af Mechlenburg også begravet, da hun døde i 1631. Over kisterne blev sat et gravmæle med samme opbygnng som gravmælet for Christian 3 og Dorothea. Kongen er afbildet hvilende og øverst knælende med ansigte vendt mod et hellige kors. På monumentets langsider er opsat 6 relieffer, som viser kongens sejre. De er vanskelige at se, men de forestiller sejren over Ditmarsken og 5 sejre i syvårskrigen: Elfsborg, Halmstad, Bohus, Akershus og Varberg.

Anna Cathrine

Dronning Anna Cathrine døde allerede i 1612 i en alder af 36 år. Først 30 efter blev hendes kiste ført fra Vor Frue Kirke og anbragt i krypten under det nyopførte Christian 4’s kapel i domkirken. Her stod kisten, indtil 1886, hvor den blev ført op i kapellet. Kisten er beskeden og har ikke oprindelig været tænkt til at skulle stå fremme.

Christian, den udvalgte prins

Prinsen døde i 1647 i en alder af 44 år. Dødsfaldet skete under et kurophold ved Dresden. Hans kiste stod oprindelig i krypten under kapellet, men blev ført op efter færdiggørelsen af kapellet i 1886.

Christian 4

Christian 4 døde på Rosenborg Slot i februar 1648 i en alder af 70 år. Men først i november samme år foregik begravelsen fra Vor Frue Kirke. Forsinkelsen skyldtes, at udnævnelsen af Frederik 3 til kongens efterfølger var noget usikker og blev modarbejdet af Corfitz Ulfeldt. Først i 1655 blev kisten overført til domkirken og anbragt i krypten under kapellet. På kisten låg er bl.a. et sølvkrucifiks, som minder om det elfenbenskrucifiks, som Leonora Christine havde. På en af sølvpladerne står gravskriften, som lyder: “Cristian 4./ Danmarchis Norgis Wendis och Gothis konning, hertug udi Sleswig, Holsten,/ Stormarn och Ditmerschen, Grefue udi Oldenborg och Delmenhorst, Født på/ Friderichsborg Slot den 12. aprilis anno 1577, hyldet udi Danmarch anno/ 1584, udi Norge 1591, kronet udi Kiøbenhaffn anno 1596, der och døde den 28./ february anno 1648 och er her efter nesten thov och halftreisindstive aars/ møde og och regering til en ærefuld opstandelse henlagt udi hvile.” Ved siden ligger kongens kårde fra 1620.

Det var oprindelig meningen, at kongen skulle have et fornemt gravmonument i lighed med sin fars, blot mere pragtfuldt udsmykket. Det blev af økonomiske grunde aldrig til noget, men i kongens tid var man begyndt at fremstille figurer til monumentet. Disse blev dog stort ødelagt ved Tøjhusets brand i 1647.

Frederik 3

Frederik 3 døde i 1670 på Københavns Slot i en alder af 60 år. Han blev gravlagt i krypten under Christian 4’s kapel i en kiste af forgyldt kobber med sølvdekorationer. Således lå han til slutningen af 1680’erne, hvor kisten blev erstattet med den nuværende af poleret kobber. Den blev flyttet op i kapellet i 1866. På langsiden ses kongens rigsvåben flankeret at to spejlmonogrammer. På låget et krucifiks og derunder en engel, som bærer en indskrift forfattet af Peder Schumacher Griffenfeld, som lyder: “Her ligger han i kraft af hvem Danmark bestod, den højeste og mægtigste, Danmarks og Norges konge, Frederik 3, etc. der – lige berømmelig ved sine personlige og sine monarkiske dyder, retfærdig i sin regering, årvågen i felten, nådig på domstolen, på tronen på slagmarken i retten, overalt kongen og overalt behersker af alle men mest af sig selv – udmærkede årene ved sit regimente, månederne ved velgerninger og dagene ved fromhed. Som følge af disse fortjenester, mest fordi han kuede de krigens storme, der truede rigets strube, fortjente han navn af alles fader – thi forældrenes navn er dog smukkere end regentens – hvad ingen dansk fyrste hidtil havde fået, og som den første fik han den arvelige magt, dvs. han gjorde alle borgere i riget frie og hævdede for stedse sig og sin slægt over al dødelighed. Ryet bliver stående efter tabet af så stor en helt, som lyser over jorden fra sin faste plads i himlen. Og hvis man kan stole på himlen, hvis fromheden har nogen varighed, vil evig ære, så længe verden består, dyrkes i menneskenes sjæle, efter at den ophørte i herskerens. Han fødtes 18. marts 1609 og døde 9. febr. 1670.

Sophie Amalie

Sophie Amalie døde i 1685 i en alder af 56 år. Hendes kiste af poleret kobber med sølvdekorationer er fra slutningen af 1680’erne ligesom Frederik 3’s. Ligesom kongens kiste, er låget forsynet med et krucifiks og derunder en engel, som bærer en indskrift, som lyder. “Overgivet til det evige liv har den ophøjede dronning til Danmark, Norge, de Vender og Gother etc., Sophia Amalia, de lüneburgske fyrsters berømmelige efterkommer, de danske kongers højærværdige moder og ægtefælle, et evigt forbillede for alle de fyrstelige dyder, der nogensinde er set i denne ophøjede stand, her efterladt sit dødelige hylster. Ved ægteskabets bånd var hun lykkeligt knyttet til den ærerige Frederik 3., og ved sin lykkelige frugtbarhed skænkede hun Danmark herskere til evig tid og for stedse regenter til Europas mægtigste riger, og omsider, da den guddommelige konge var kaldet til det høje, bar hun den forladte ægtestands ensomhed med fuldkomment kongeligt sind og med samme ro og mådehold som tidligere det ophøjede ægteskabs samliv, indtil hun, efter at have ombytttet disse nordlige lande og hele jorderiget, som hun i kortere tid end man kunne ønske, havde oplyst med ærens blanke stråler, med hine himmelske riger, med fornyet glans drog til det høje og overgav til ryet, som ikke kender tavshed, lige så mange herlige og mindeværdige vidnesbyrd om heroiske dyder, ren gudsfrygt, ægte kongelig mildhed, et mandigt sind, et åsyn fyldt med majestæt og om hengivenhed fra borgernes side, som der er øjeblikke i den salige evighed, hun nu, hvor hun er blevet de himmelskes dronning, nyder og til evig tid vil nyde. Hun fødtes 24. marts 1628 og døde 20. februar 1685”

Christian 5

Christian 5 døde i 1699 i en alder af 53 år. Først i 1714 blev han bisat i en marmorsarkofag, som fik plads i højkoret øst for alteret.

Charlotte Amalie

Charlotte Amalie døde i 1714 i en alder af 63 år. Hun blev bisat i sarkofag ved siden af sin mand.

Louise af Mecklenburg-Güstrow

Louise af Mecklenburg-Güstrow døde i 1721 i en alder af 53 år. Hendes sarkofag står i højkoret.

Frederik 4

Frederik 4 døde i 1730 i en alder af 59 år. Hans sarkofag står i højkoret ved siden af Louises sarkofag.

Anna Sophie Reventlow

Anna Sophie Reventlow døde i 1743 i en alder af 49 år. Hun blev begravet i Trollernes Kapel under det nordre kirketårn. De to andre kister indeholder tre af dronningens børn, der døde som helt små.

Sophie Christiane af Wolfstein

Sophie Christiane døde i 1737 i en alder af 69 år. Hendes grav er ikke offentlig tilgængelig.

Christian 6

Christian 6 døde i 1746 i en alder af 46 år. Han blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 blev han overført til Frederik 5’s kapel, som da var færdigbygget. Ved bisættelsen i 1825 blev kongen overført til en marmorsarkofag udført af billedhuggeren, Johannes Wiedewelt.

Sophie Magdalene af Bayreuth-Kulmbach

Sophie Magdalene døde i 1770 i en alder af 69 år. Hun blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 blev hun overført til Frederik 5’s kapel, som da var færdigbygget.

Louise af Storbritannien

Louise af Storbritannien døde i 1751 i en alder af 27 år. Hun blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 blev hun overført til Frederik 5’s kapel.

Frederik 5

Frederik 5 døde i 1766 i en alder af 42 år. Han blev i første omgang bisat i Christian 4’s kapel, men i 1825 overførtes han til det nyoprettede Frederik 5’s kapel.

Juliane Marie

Juliane Marie døde i 1796 i en alder af 67 år.

Arveprins Frederik

Arveprins Frederik døde i 1805 i en alder af 53 år. Hans grav er ikke offentligt tilgængelig.

Sophie Frederikke af Mecklenburg

Sophie Frederikke døde i 1794 i en alder af 36 år. Hendes grav er ikke offentlig tilgængelig

Christian 7

Christian 7 døde i 1808 i en alder af 59 år.

Frederik 6

Frederik 6 døde i 1839 i en alder af 71 år.

Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel

Marie Sophie Frederikke døde i 1852 i en alder af 84 år.

Christian 8

Christian 8 døde i 1848 i en alder af 61 år.

Caroline Amalie af Augustenborg

Caroline Amalie døde i 1881 i en alder af 84 år.

Frederik 7

Frederik 7 døde i 1863 i en alder af 55 år.

Kongeparret boede på Glückborg Slot i efteråret 1863. Herfra besigtigede han Dannevirkestillingen, som blev bygget op pga. truslen om krig fra Det tyske Forbund. Den 9. november udbrød sygdommen rosen, som gjorde kongen mere og mere syg i løbet af de næste dage, til han døde 15. november. Kongens lig lå i en kiste på slottet frem til 30. november, og da det ikke var balsameret var liglugten næsten uudholdelig. Denne dag bliv kisten ført til Flensborg og kom ombord på kongeskibet, Slesvig, som førte den til København, hvor den blev ført ind på slottet (Det andet Christiansborg) og liget blev overført til den egekiste, som i mellemtide var fremstillet af J.T. Zeltner, som var slotsforvalter ved Christiansborg. Kisten stod så på slottet frem til 18. december, hvor den førtes til Roskilde. Bisættelsen i Roskilde Domkirke fandt sted 19. december, altså mere end en måned efter kongens død.

Louise Charlotte

Louise Charlotte døde i 1864 i en alder af 74 år.

Christian 9 og Louise af Hessen

Christian 9 døde i 1906 i en alder af 87 år og dronning Louise døde i 1898 i en alder af 81 år.

Kongeparret blev først bisat i Frederik 5’s kapel i hhv. 1898 og 1906. Først i 1939 blev de overført til en dobbeltsarkofag udført af Hack Kampmann og Erik Eriksen. Erik Eriksen stod for de tre figurer. Han er mest kendt for at have udført skulpturen af Den lille Havfrue.

Frederik 8 og Lovisa

Frederik 8 døde i 1912 i en alder af 68 år og Lovisa døde i 1926 i en alder 74 år. Kongen havde hjerteproblemer og blev fundet død på gaden i Hamborg, hvor han og hans følge var indlogeret på et hotel.

Christian 10 og Alexandrine

Christian 10 døde 20. april 1947 i en alder af 76 år og Alexandrine døde 28. december 1952 i en alder af 73 år.

Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline Mathilde.

Arveprins Knud døde i 1976 i en alder af 75 år og Arveprinsesse Caroline Mathilde døde i 1995 i en alder af 83 år. Parrets grave er ikke offentligt tilgængelige.

Frederik 9 og Dronning Ingrid

Frederik 9 døde i 1972 i en alder af 72 år og Ingrid døde i 2000 i en alder af 90 år.