Widukind (730-807)
Widukind var høvding i Sachsen og kæmpede mod Karl den Store, som søgte at indlemme Sachsen i det frankiske rige. Han allierede sig med friserne under Radbau 2, men tabte til Karl den Store i 776.
I perioden 777-782 opholdt han sig på flugt i Danmark hos den danske konge, Siegfred (Sigurd Ring) og giftede sig med Siegfreds datter, Geva, hvorved han var grandonkel til Regnar Lodbrog. Han blev besejret i 785, hvor han lod sig døbe af Karl den Store selv.
Widukind er begravet i Stiftskirche Enger
Ekbert (o.756-o.811)
Ekbert var hertug i Sachsen under Karl den Store. Han byggede borgen Esesfeldburg ved det nuværende Izehoe som grænseborg mod danske kong Godfred den Store.
Ekbert døde o.811 i en alder af o. 55 år. Hans grav kendes ikke.
Cobbo (790-858)
Hertug i Sacshen under den tyske konge, Ludvig den Tyske. Var udsendt til den danske konge, Horik 1/Erik 1 i 845 for at forhandle fred efter at der i flere år havde været vikingeangreb i egnene omkring udmundingen af Elben og Seinen, kulminerende med på Paris ledet af Regnar Lodbrog. Hans grav kendes ikke.
Ludvig den Tyske (806-876)
Ludvig den Tyske var sønnesøn af Karl den Store og kejser over Østfranken, Det tysk-romerske Rige. Hans rige var udsat for voldsomme vikingeangreb i midten af 800-tallet, hvorunder Hamborg blev afbrændt. Han forhandlede fred med danske Erik 1 i 845 via fyrst Cobbo, som var udsendt som hans gesandt til Danmark.
Han er begravet i Kloster Lorsch
Henrik 1 (876-936)
Henrik 1 (Henrik Fuglefænger) var hertug i Sachsen og fra 919 konge i Det østfrankiske Rige (tysk konge). Han intervenerede i en dansk borgerkrig i 933, hvor han støttede kong Knud 1 / Gnupa mod broderen Harald. Til gengæld skulle Knud 1 anerkende Henriks overmyndighed og lade sig døbe.
Han er begravet i Stiftskirche St. Servatii i Quedlingburg.
Edith (910-946)
Edith eller Ædgyth var datter af Edvard 1. Hun var Otto 1‘s første dronning. Hun ankom til Otto sammen med sin halvsøster Edgiva. Otto skulle så vælge sin hustru og valgte Ædgyth. Hvis teorien om, at Thyra Danebod er identisk med Ælfwynn, datter Æthelfled og Æthelred, er korrekt, så er Edith jo Thyras kusine.
Edith er begravet i domkirken i Magdeburg.
Otto 1 (912-973)
Otto 1 var Tysk-romersk konge fra 936 og kejser fra 962. Han var gift med den enelgske prinsesse Edith, datter af Edvard den Ældre. Otto var selv søn af Henrik 1. Han udnævnte danske biskopper i 948 og o. 965 døbte han Harald Blåtand, dronning Gunhild (Tove Mistivojsdatter) og sønnen Svend Otto Magnus (Svend Tveskæg).
Han er begravet i domkirken i Magdeburg.
Otto 2 (955-983)
Otto 2 var søn af Otto 1 og dronning Adelheid. Han var 18 år, da han efterfulgte sin far som tysk-romersk kejser. En af hans første handlinger var at angribe Harald Blåtand og erobre Hedeby i 974. Byen blev dog tilbageerobret af danske styrker under ledelse af Svend Tveskæg i 983.
Otto døde i Rom og er begravet i grotterne under Peterskirken.
Mistivoj (?-o.990)
Mistivoj var obodritisk fyrste med sæde i Burg Mecklenburg. En af hans døtre, Tove, blev dansk dronning gift med Harald Blåtand, og en anden, Mscigniewa, blev gift med høvdingen Palnatoke. I 980’erne gjorde obodritterne oprør mod de kristne herskere i det nordlige Tyskland, og i 983 sluttede Mistivoj sig sammen med Svend Tveskæg, hvor de angreb Hamborg.
Mistivoj døde o.990. Hans gravsted kendes ikke.
Mistivojs dronning (?-?)
Hun var gift med fyrst Mistivoj og omtalt på en runesten i Sdr. Vissing Kirke med tekst af dronning Tove. Hendes gravsted gravsted er ukendt.
Gunhild af Danmark (o.1019-1038)
Gunhild af Danmark var datter af Knud den Store og dronning Emma. Som 6-årig blev hun sendt til den tyske kejser, Konrad 2’s hof som pant på en aftale mellem kejseren og Knud den Store, hvor kejseren gav afkald på alle rettigheder i Danmark. Hun blev gift med med den tyske tronfølger og senere kejser Henrik 3, men døde allerede i 1038 inden Henrik blev konge.
Gunhild døde i 1038 i en alder af o. 19 år. Hun er begravet i Kloster Limburg.
Godskalk (?-1066)
Godskalk var vendisk fyrste, som var gift med Svend Estridsens datter, Sigrid. Han forsøgte at indføre kristendommen i det abodrittiske Mecklenburg, men blev dræbt i et oprør i 1066, hvorefter hans hustru flygtede til Danmark sammen med sønnen, Henrik Godskalksøn. Se Fribrødre Å.
Ukendt gravsted
Sigrid (?-?)
Sigrid var et af Svend Estridsens mange børn med en frille. Hun blev gift med Godskalk og overlevede oprøret i 1066. Hererfter flygtede hun til Danmark sammen med sønnen, Henrik. Hun medtog en større vendisk flålde, som formentlig blev anbragt og vedligeholdt ved et allerede eksisterende værft ved Fribrødre Å. Mandskabet blev bosat på Falster mens Sigrid selv sammen med Henrik blev indlemmet i Svend Estridsens hof. Ukendt gravsted
Rudolf 1 von Stade (o. 1064-1124)
Rudolf var greve af byen Stade ved Elben.
Han blev også markgreve for hele området Nordmark, som var forløberen for Brandenburg.
Rudolf var far til Lutgard von Stade. Hans begravelsessted er ukendt.
Henrik Godskalksøn (1060-1127)
Henrik var søn af Godskalk og Sigrid. Han flygtede som 6-årig sammen med sin mor til Danmark i 1066, men vendte tilbage til Mecklenburg i 1093, hvor han genvandt magten. Her medtog han den flåde som var blevet vedligeholdt og udbygget på værftet ved Fribrødre Å. Henrik kunne ikke få sin mødrende arv udbetalt af kong Niels og hærgede derfor de danske områder. Henrik udvidede Alt-Lübeck og byggede en kirke på stedet. Alt-Lübeck er den obodritiske by, Liubice, som første gang er omtalt i 819. Navnet betyder “dejlige”. I 1143 blev byen flyttet til den nuværende position for Lübeck af hertug Adolf 2 af Holsten.
Henrik lå i strid med Knud Lavard, som var hertug i Slesvig, og da Henrik døde i 1127, ovretog Knud hans besiddelser og blev fyrste (knes) i Holsten under kong Lothar. Henrik er begravet på Lüneburg Kalkberg, hvor det første St. Michaelis Kloster lå.
Lothar 3 (1075-1147)
Lothar 3 var hertug af Sachsen, tysk konge fra 1125 og tysk-romersk kejser 1133-1137. Han støttede Erik Emune i dennes kamp mod Niels og Magnus mod at Erik anerkendte ham som sin lensherre for Skåne. Knud Lavard gik i tjeneste hos hertugen, indtil han i 1115 blev indsat som jarl i Slesvig af kong Niels. Det var med hjælp fra Lothar, at Knud Lavard blev hertug i både Holsten og Mecklenburg. Knud aflagde lensed til Lothar, ligesom hans halvbroder Erik Emune havde gjort.
Lothar 3 er begravet i Kaiserdom in Königslutter, som har været inspiration for byggeriet af Sankt Bendts Kirke i Ringsted.
Richardis von Sponheim (o. 1191-1051)
Richardis var gift med Rudolf 1 von Stade og hun var dermed mor til Dronning Lutgard von Stade. Hun overlevede sin mand i 27 år. Hendes gravsted er ukendt.
Conrad von Meissen (1097-1157)
Conrad von Meissen var markgreve af Meissen og far til Adela af Meissen. Da Svend Grathe i 1154 måtte flygte fra landet efter angreb fra Knud 5 og Valdemar, opholdt han sig hos sin svigerfar sammen med sin hustru et par år.
Conrad von Meissen er begravet i Kloster Petersberg, Halle.
Luitgard von Ravenstein (1104-1146)
Luitgard von Ravenstein var gift med Conrad von Meissen og mor til Adela af Meisen. Hun er begravet i Kloster Petersberg, Halle
Frederik Barbarossa (1122-1190)
Frederik Barbarossa var tysk-romersk kejser fra 1155 men allerede tysk konge fra 1152. Han blandede sig i striden mellem Svend Grathe og Knud 5, hvor han støttede Svend, så han blev enekonge mod at Knud fik Sjælland i len. Prisen var, at Svend anerkendte Frederik Barbarossa som sin lensherre. I 1162 anerkendte også Valdemar den Store Frederik som sin lensherre, men da Knud 6 blev konge i 1182, blev lenseden ikke fornyet. Han var en af lederne af det 3. korstog, hvor han druknede i Saleph Floden i Anatolien.
Hans begravelse er noget særpræget, idet hans jordiske rester blev fordelt på tre steder.
Antiochia
Frederik Barbarossas legeme på nær skelettet og visse organer blev begravet i St. Peters Kirke i Antiochia (Tyrkiet). Kirken er hugget ind i en klippeside i en hule, som blev brugt af apostlen Peter til forkyndelse.
Tyros
Frederik Barbarossas skelet blev begravet i Korsfarerkatedralen i Tyros (Libanon)
Tarsus
Frederik Barbarossas hjerte og lever blev begravet i St. Pouls Kirken i Tarsus (Tyrkiet). Byen er Paulus’ fødeby.
Henrik Løve (1129-1195)
Henrik Løve var hertug af Sachsen. Han blandede sig i spillet mellem kongsemnerne, Svend, Knud og Valdemar, hvor han støttede Svend til at begynde med. Henrik kæmpede mod venderne i samarbejde med og modspil af Valdemar den Store. Hans datter, Gertrud, blev gift med danske Knud 6. Valdemar udnyttede magtkampene mellem Henrik Løve og Frederik Barbarossa, som var fætre.
Henrik Løve er begravet i Braunschweig Dom.
Clementia af Zähringen (?-1175)
Clementia var Henrik Løves første hustru og mor til dronning Gertrud.
Hun er begravet i klostret i Hautecombe.
Frederik 4 af Schwaben (1145-1167)
Frederik 4 var var fætter til kejser Frederik Barbarossa. Han var dronning Gertruds første ægtemand, men han døde efter et års ægteskab.
Han er begravet i Klosterkirche Ebrach
Ottokar 1 af Bøhmen (1155-1230)
Ottokar 1 var konge i Bøhmen fra 1198. Han var far til dronning Dagmar.
Ottokar 1 er begravet i St. Vitus Katedralen i Prag.
Adelheid af Meissen (1160-1211)
Adelheid af Meissen var gift med Ottokar 1 af Bøhmen og var mor til dronning Dagmar. Hun var også niece af Svend Grathes dronning Adela af Meissen . Hun blev skilt fra Ottokar 1 og levede derefter i Hellig Kors Kloster i Meissen, hvor hun også døde og er begravet.
Henrik 1 af Schwerin (1160-1228)
Henrik 1 var greve af Schwerin. Da Valdemar Sejr erobrede omrrådet i 1208, blev Henrik lensmand under den dansk konge. I 1223 tog han Valdemar Sejr til fange på Lyø, og førte ham til slottet i Schwerin. Valdemar blev først frigivet i 1225, hvor han måtte overlade magten over Schwerin til Henrik.
Henrik 1 er begravet i domkirken i Schwerin.
Albrecht 1 (1175-1260)
Albrecht var hertug i Sachsen, men ikke konge. Han deltog på holstensk side i slaget ved Bornhøved i 1227. Hans datter Jutta blev gift med Erik Plovpenning.
Han er begravet i klosteret i Lehnin ved Potsdam
Vilhelm af Lüneburg (1184-1213)
Vilhelm af Lüneburg var søn Henrik Løve og gift med Helena af Danmark.
Er begravet i Skt. Michaelis Kirken i Lüneburg
Johan 1 af Brandenburg (1213-1266)
Johan 1 var markgreve af Brandenburg. Han grundlagde sammen med sin bror, Otto, Berlin, som første gang omtales i 1244. Han var første gang gift med Valdemar Sejrs datter, Sofia af Danmark og dernæst gift med Jutta af Sachsen, som tidligere havde været dansk dronning. Med Jutta fik han datteren Agnes, som blev dansk dronning gift med Erik Klipping.
Johan 1 er begravet i Kloster Chorin
Sofia af Danmark (1217-1247)
Sofia var datter af Valdemar Sejr. Hun blev gift med Johan 1 af Brandenburg, men døde i Flensborg på vej til Danmark for at mægle mellem sine brødre. Hun er begravet i Flensborg, men stedet kendes ikke.
Burchardt 7 (1235-1306)
Burchardt 7 var greve af Magdeburg. Han blev gift med Jutta, som havde værdet Erik Plovpennings hustru. Han er begravet i Kloster unser lieben Frauen i Magdeburg.
Albrecht 1 af Braunschweig-Lüneburg (1236-1279)
Albrecht 1 var hertug over Braunschweig-Lüneburg. Han var oldebarn af Valdemar den Store. Efter slaget på Lo Hede i 1261, støttede Albrecht den unge Erik Klipping (12 år) og hans mor Margrete Sambiria, og fik dem løsladt.
Albrecht er begravet i domkirken i Braunschweig
Henrik den Milde (1355-1416)
Henrik den Milde var tipoldebarn af Albrecht 1 af Braunschweig-Lünebug og svoger til Gerhard 6. Efter Gerhards død i 1404 blev Henrik formynder for sin søster og kæmpede mod Margrethe 1 og Erik af Pommern for at opretholde hendes besiddelser i Slesvig.
Henrik den Milde er begravet i domkirken i Braunschweig
Albrecht 4 af Mecklenburg (1363-1388)
Albrecht 4 var barnebarn af Albrecht 2 og søn af Ingeborg af Danmark. Blev kørt i stilling som dansk tronarving ved Valdemar Atterdags død i 1375, men blev vraget til fordel for Oluf 2 med formynder, Margrete 1.
Albrecht 4 er begravet i Doberaner Münster.
Johan af Phalz-Neumarkt (1383-1443)
Johan var hertug i Bayern. Han var far til Christoffer af Bayern.
Johan er begravet i Stadtpfarkirche St. Josef i Neunburg vorm Wald.
Catharina af Pommern (1384-1426)
Catharina af Pommern var gift med hertug Johan af Phalz-Neumarkt, og dermed var hun mor til Christoffer af Bayern. Hun var også søster til Erik af Pommern og oldebarn af Valdemar Atterdag.
Catharina er bergravet i klosterkirken i Gnadenberg
Hedevig af Holsten (1398-1436)
Hedevig af Holsten var gift med Diderik den Lykkelige af Oldenburg, og derved var hun mor til Christian 1.
Hun stammede fra greverne i Holsten, idet hun var datter af Gerhard 6. Hun er begravet i Lamberti Kirche
Barbara von Sachsen-Wittenberg (1405-1456)
Barbara von Sachsen-Wittenberg var gift med Johan der Alchemist og var dermed mor til dronning Dorothea af Brandenburg. Barabara er begravet i Stadtkirche von Bayreuth
Johan der Alchemist (1406-1464)
Johan var markgreve af Brandenburg af slægten Hohenzollern. Han var far til Dorothea, som blev gift med Christoffer af Bayern og Christian 1.
Johan er begravet i Kloster Heilsbronn
Ernst af Sachsen (1441-1486)
Ernst af Sachsen var kurfyrste med sæde i Meissen. Han var far til dronning Christine.
Han er begravet i Meissen Dom.
Elisabeth af Bayern (1443-1484)
Elisabeth var prinsesse fra Bayern. Hun blev gift med Kurfyrste Ernst af Sachsen og blev mor til dronning Christine.
Elisabeth er begravet i Paulinerkirche i Leipzig. Denne kirke blev sprængt af kommunisterne i 1968, men Elisabeths epitafium blev reddet og overført til St. Thomas Kirken i Leipzig. I forbindelse med Leipzigs universitet er der i dag bygget Universitätskirche Paulinium på det sted, hvor den oprindelige kirk lå. Her er der indrettet en plads til Elisabeths epitafium.
Johan Cicero (1455-1499)
Johan Cicero var kurfyrste over Brandenburg af huset Hohenzollern. Han var far til Anna af Brandenburg.
Johan er begravet i Berliner Dom
Frederik den Vise (1482-1556)
Frederik den Vise var greve af Pfalz og gift med Christian 2’s datter, Dorothea. Han krævede sammen med kejser Karl 5 arveretten til den danske trone på vegne af sin hustru
Parret er begravet i Helligåndskirken i Heidelberg.
Magnus 1 af Sachsen-Lauenburg (1488-1543)
Magnus 1 var hertug af Sachsen-Lauenburg fra 1507. Han var far til dronning Dorothea, som var gift med Christian 3 og til dronning Katarina, som var gift med Gustav Vasa.
Magnus 1 er begravet i Ratzeburger Dom
Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel (1488-1563)
Katharina var gift med Magnus 1 og dermed mor til Dronning Dorothea af Danmark og Dronning Katharina af Sverige. Katharina er begravet i Ratzeburger Dom
Joakim Nestor af Brandenburg (1484-1535)
Joakim Nestor var kurfyrste af Brandenburg. Han blev gift med Christian 2‘s søster Elisabeth.
Joakim Nestor er begravet i Berliner Dom
Elisabeth af Danmark (1485-1555)
Elisabeth var datter af Hans og Christine og dermed søster til Christian 2. Hun blev gift med kurfyrst Joachim 1 Nestor af Brandenburg, hvis søster, Anna, blev gift med Frederik 1.
Elisabeth var tæt knyttet til sin Christian 2, som hun hjalp efter, at han måtte flygte fra landet i 1523. Sammen med Christian blev hun stærkt grebet ved at overvære en prædiken af Martin Luther, hvilket resulterede i, at hun begyndte at støtte lutheranismen. Dette gjorde hendes mand så rasende, at han truede med at dræbe hende ved at mure hende inde, så hun flygtede, og fra nu af levede adskilt fra ægtefællen. Hun døde i 1555 og blev begravet i Berlins Domkirke.
På Claus Bergs altertavle i Sankt Knuds Kirke i Odense er Elisabeth afbildet yderst til højre.
Dorothea af Danmark (1520-1580)
Dorothea var datter af Christian 2 og dronning Elisabeth.
Dorothea blev gift med Grev Frederik den Vise af Phalz, som arbejdede på at blive dansk-norsk konge efter Frederik 1. Parret er begravet i Heiliggeist Heidelberg
Elisabeth af Danmark(1) (1524-1586)
Elisabeth var datter af Frederik 1. Hun blev gift med hertug Ulrich 3 af Mecklenburg, og sammen fik datteren Sophie, som blev dronning af Danmark.
Elisabeth er begravet i Güstrower Dom
Ulrich 3 af Mecklenburg (1527-1603)
Ulrich 3 var hertug og far til dronning Sophie af Danmark. Han er begravet i Güstrower Dom sammen med sine to hustruer, heraf Elisabeth af Danmark
Dorothea af Danmark(1) (1504-1547)
Dorothea var datter af Frederik 1 og Anna af Brandenborg. Hun blev gift med hertug Albrecht af Preussen (1490-1568).
Dorothea er begravet sammen med sin mand i Königsberg Domkirke i det nuværende Kaliningrad.
Dorothea af Danmark(2) (1528-1575)
Dorothea var datter Frederik 1 og Sophie af Mecklenburg. Hun blev gift med Hertug Christoffer af Mecklenborg. Dorothea er begravet sammen med sin mand i Güstrower Dom
Anna af Danmark (1532-1585)
Anna var datter af Christian 3. Hun blev gift med Kurfyrst August 1 af Sachsen.
Anna er begravet i Freiberg Domkirke
Joakim Frederik af Brandenburg (1546-1608)
Joakim Frederik var kurfyrste og far til Anna Cathrine af Brandenburg.
Joachim Frederik er begravet i Berliner Dom.
Katharina af Brandenburg (1549-1602)
Katharina var gift med Joachim Frederik og mor til Anna Cathrine af Brandenburg.
Katharina er begravet i Berliner Dom.
Johann Tilly (1559-1632)
Johann Tilly var general på den kejserlige side i tredieveårskrigen. Han kæmpede mod Christian 4 i 1626 i slaget ved Lutter am Barenberg, hvor han vandt. Han blev slået af den svenske styrker under ledelse af Gustav 2 Adolf i slaget ved Breitenfeld i 1631, hvor han tabte og senere døde af sine kvæstelser i 1632.
Han er begravet i Tillykapelle i Stiftspfarrkirche i Altötting.
Henrik Julius af Braunschweig (1564-1613)
Henrik Julius var fyrste af Braunschweig-Wolfenbüttel og var gift med Frederik 2’s datter, Elisabeth af Danmark.
Henrik Julius er begravet i Marienkirche i Wolfenbüttel
Elisabeth af Danmark(2) (1573-1626)
Elisabeth af Danmark var datter Frederik 2 og hun var gift med Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel.
Elisabeth er begravet i Marienkirche i Wolfenbüttel
Hedvig af Danmark (1581-1641)
Hedvig var datter af Frederik 2 og gift med kurfyrste Christian 2 af Sachsen.
Hedvig er begravet i Freiberg Dom
Georg af Braunschweig-Lüneburg (1582-1641)
Georg af Braunschweig-Lüneburg var Christian 3’s barnebarn, og han var far til dronning Sophie Amalie. Christian 4 havde håbet på at få sin fætter Georg over på sin side i Kejserkrigen, men måtte lide den tort, at Georg tilsluttede sig den katolske kejser.
Han er begravet i Stadtkirche St. Marien i Celle sammen med sin hustru Anna Eleonora af Hessen-Darmstedt.
Christian 2 (1583-1611)
Christian 2 var kurfyrste af Sachsen og gift med Hedvig af Danmark.
Christian 2 er begravet sammen med sin hustru i Freiberg Dom.
Albrecht von Wallenstein (1583-1634)
Albrecht von Wallenstein var general på den kejserlige side i trediveårskrigen. Efter Christian 4‘s nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626, førte Wallenberg de kejserlige styrker op og besatte og Jylland og hertugdømmerne i 1627-28.
Han blev myrdet på befaling af den tysjke kejser i 1634 og ligger begravet i Skt. Annes Kapel i Mnichovo Hradiste (Münchengrätz) i Tjekkiet.
Frederik Ulrik af Braunschweig (1591-1634)
Frederik Ulrik var søn af Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth af Danmark. Han belejrede byen Braunschweig i 1512, fordi han mente, at byen skyldte ham penge. Her blev han støttet af sin morbror, Christian 4.
Frederik Ulrik er begravet i Marienkirche i Wolfenbüttel
Anna Eleonora af Hessen-Darmstedet (1601-1659)
Anna Eleonora var gift med Georg af Braunschweig-Lüneburg og var mor til Sophie Amalie.
Anna Eleonora er begravet i Stadtkirche St. Marien i Celle.
Hedvig Sophie af Brandenburg (1623-1683)
Hedvig Sophie var gift med Vilhelm 6 af Hessen-Kassel og mor til dronning Charlotte Amalie.
Hedvig Sophie er begravet i Martinskirche, Kassel
Vilhelm 6 af Hessen-Kassel (1629-1663)
Vilhelm 6 var landgreve af Hessen-Kassel og var far til dronning Charlotte Amalie.
Vilhelm 6 er begravet i Martinskirche i Kassel
Magdalene Sibylle af Gottorp (1631-1719)
Magdalene Sibylle af Gottorp var datter af Frederik 3 af Gottorp og dermed var hun oldebarn af Frederik 2. Hun var gift med Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow og dermed var hun mor til dronning Louise af Mecklenburg-Güstrow.
Magdalene Sibylle er begravet i Güstrower Dom.
Gustav Adolf af Mecklenburg-Güstrow (1633-1695)
Gustaf Adolf var hertug af Mecklenburg-Güstrow. Han var far til dronning Louise af Mecklenburg-Güstrow. Gustav Adolf var fætter til Sophie (g.m. Frederik 2) forkudt to generationer.
Gustav Adolf er begravet i Güstrower Dom.
Anna Sophia (1647-1717)
Anna Sophia var datter af Frederik 3. Hun blev gift med Johan Georg 3 af Sachsen.
Anna Sophia blev i første omgang begravet på Schloss Lichtenburg men blev i 1811 overført til domkirken i Freiberg.
Vilhelmine Ernestine (1650-1706)
Vilhelmine Ernestine var datter af Frederik 3. Hun blev gift med Kurfyrst Karl 2 af Pfalz
.Vilhelmine Ernestine blev i første omgang begravet på Schloss Lichtenburg, men blev i 1811 overført til Freiberg Domkirke
Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach (1661-1708)
Christian Henrik var prins af Hohenzollern-slægten og nominelt markgreve af Brandenburg. Han var tipoldebarn af Christian 3 og far til dronnng Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach.
Christian Henrik døde i 1708 i en alder af 46. Han er begravet i Stiftskirche Himmelkron.
Sophie Christiane af Wolfstein (1667-1737)
Sophie Christiane var gift med Christian Henrik af Brandenburg-Kulmbach og mor til dronning Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach. Efter sin mands død i 1708 flyttede hun til sin datter og svigersøn i Danmark.
Sophie Christane døde i 1737 i en alder af 69 år. Hun er begravet i Roskilde Domkirke.
Ferdinand Albert 2 (1680-1735)
Ferdinand Albert 2 var fyrste i Braunschweig. Han var gift med Antoniette Amalie og far til dronning Juliane Marie.
Ferdinand Albert 2 er begravet i Braunschweig Domkirke
Antoinette Amalie (1696-1762)
Antoinette Amalie var gift med Ferdinand Albert 2 og mor til dronning Juliane Marie.
Antoinette Amalie er begravet i Braunschweig Domkirke.
Frederik Frans 3 af Mecklenburg (1851-1897)
Frederik Frans 3 var storhertug af Mecklenburg-Schwerin. Han var far til dronning Alexandrine. Frederik Frans var efterkommer i 7. led af Marie af Mecklenburg-Güstrow, som var søster til dronning Louise af Mecklenburg-Güstrow (g.m. Fredrik 4)
Frederik Frans 3 er begravet i Helenen-Paulownen Mausolæet i Ludwigslust.
Anastasia Mikhailovna (1860-1922)
Anastasia Mikhailovna var gift med storfyrst Frederik Frans 3 af Mecklenburg. Hun tilhørte zar-familien og hun var dermed mor til dronning Alexandrine. Anastasia var kusine til Olga Konstantinovna (g.m. Georg 1), og hun var også kusine til Zar Alexander 3 (g.m. Dagmar af Danmark)
Frederik Frans 3 døde i 1897 i en alder af 48 år og Anastasia døde i 1922 i en alder af 81 år. De er begge begravet i Helenen-Paulownen Mausolæet i slotsparken i Ludwigslust.